15-09-2023

Tag et klik på billedet herover, og se disse muligheder demonstreret i denne knap 2-minutter korte, dansksprogede video, som Adobe har udgivet.

Se hvad der snart er muligt med billeder og kunstig intelligens: billedskabelse og -ændringer med Adobe Firefly


Firmaet Adobe, som udvikler programmer som Photoshop, Lightroom, InDesign, Adobe Reader, Acrobat, DreamWeaver og meget mere, arbejder også med udvikling af kunstig intelligens (AI) til deres programmer.


Adobe Firefly er således en ny tjeneste til intelligent redigering af samt skabelse af billeder og grafik.


Ovenstående video, der er på dansk, viser nye faciliteter, som Adobe arbejder på.


Der er tale om disse fascinerende nye ting:


  • Tekst til billede – Skab et billede alene ud fra en tekst. Du kan finde mange eksempler på dette i denne Facebook-gruppe med skabt med en anden tjeneste, Midjourney.

  • Udvid billedet – Tilføj mere baggrund omkring billedet, altså gør baggrunden større, så den fyldes med samme type motiv, som allerede er i baggrunden. Vælg om der skal skabes et foto, en illustration eller et stykke grafik i række forskellige stilarter.


  • Indmaling – Det at udskifte noget i billedet med noget andet. Det kan være at udskifte baggrunden. Eller at personens blå jakke ud med en rød. Eller armbåndsuret kan få skiftet sin sorte rem ud med en brun læderrem.


  • Smart portræt – Smiler personen ikke nok? Det kan du rette op med denne facilitet. Foretag forandringer og retouchering af ansigtet. Få rynkerne mildnet, lukkede øjne åbnet. Du kan justere disse ting: smil, alder, drejning, øjets retning, hårets bølgen, pandehårets længde, øjenrynker, øjets åbning, belysning venstre, belysning højre, reduktion af genskin.

  • Dybde til billedet – Få forslag til, hvordan du kan genindrette din stue, få at se, hvordan den vil se ud, hvis du skifter ud i interiøret, farver, tæpper m.m.

  • 3D til billede – Du kan i konversationsstil benytte, ændre og eksperimentere med en figur i 3D udvalgt fra et bibliotek. Giv den den farve, du måtte ønske, ændr den til noget helt andet, 

  • Tekst til skabelon – Det kan være at skabe en plakat til en fødselsdag ud fra en skabelon. Vedlæg selv et billede af fødselsdagsbarnet, og få skabt en flot plakat.

  • Forandringsredigering – Giv din hund på et billede et rødt julekostume på. Bed i konversationsstil om at få hunden sat foran et honningkagehus.

  • Tekst til vektor – Skab streg- og fladebaserede tegninger ud fra en tekstlig beskrivelse. Justér elementerne i billedet i størrelse og placering med traditionel redigering med mus.

  • Kombinér fotos – Sæt elementer fra to eller flere fotos sammen i det samme billede – på en så enkel måde som det næsten kan blive.

  • Farvekonditioneret billedredigering – Skab et billede i en bestemt farvetone og stemning.

  • Opskalering – Dit ikke-så-højt-opløste billede kan opskaleres, så der tilføjes detaljer, der ikke var der før, og hvor der automatisk tages hensyn til motivet – altså, få opskaleret dit foto til 2, 4 eller 6 så mange pixels i hver retning. Få dit lille billede skaleret til plakatstørrelse! Få opskaleret portrætter, så meget fine i detaljer tilføjes og stadig perfekt ligner personen!

Se alt dette demonstreret på dansk ved at klikke på videoen øverst.


Hvordan får du selv adgang til Adobe Firefly?


Du kan anmode om tilmelding til (den endnu gratis) tjenesten Adobe Firefly ved at klikke her, som stadig er i beta (under udvikling og endnu ikke officielt frigivet).


Kom og modtag hjælp hos de frivillige i PC-mødestedet!


Folkepensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, selvpensionererede og seniorpensionister fra Søborg, Bagsværd, Mørkhøj og andre steder i Gladsaxe Kommune og omegn er alle velkomne i PC-mødestedet i Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe, som du kan finde adressen til her.


Vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16.


Kom med dit eget udstyr - smartphone, tablet, PC eller Mac - eller benyt vores stationære Windows-PC. Vi stiller Wi-Fi til rådighed for dig til dit eget udstyr.


Der er ikke noget medlemskab eller kontingent. Du behøver ikke engang at tilmelde dig på forhånd. Hvis du deltager i vores kaffepause i løbet af de tre åbningstimer, koster det dog 10 kr. for kaffe, the og brød. Men du er ikke forpligtet til at være med.


Med venlig hilsen


Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.


Om PC-mødestedet


Du kan læse mere om PC-mødestedets aktiviteter og artikler på datastuens to blogge her:



Seneste kommentarer

16.09 | 14:45

Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. - 

01.06 | 09:36

Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/

01.05 | 11:41

God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.

30.12 | 10:15

glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt

Del siden