25-02-2022

Dansk Datamuseum genåbner i Hedehusene

Danmark har kun et rigtigt museum over computerens udviklingshistorie. Det har hidtil haft lokaler i Tapeten i Hedegårdsparken i Ballerup, men museet blev for få år siden sagt op af kommunen og har siden søgt efter nye lokaler. De er nu fundet på Charlotteskolen på Charlottegårdsvej 1, 2640 Hedehusene. Det er i Høje Taastrup Kommune.

Billedet: Danmarks anden computermodel, GIER,  udviklet af Regnecentralen i 1960. Der findes et eksemplar af den på Datamuseet.  

Der var housewarming den 13. februar 2022 med taler af Dansk Historisk Dataforenings formand, som også er direktør for Statens IT, Michael Ørnø og Høje Taastrup Kommunes borgmester. Borgmesteren talte bl.a. om sin egen gamle ZX81-mikrocomputer. 

Har det interesse at se gammelt computerudstyr fra mainframes over minicomputere til mikrocomputerrevolutionen, kan du besøge museet med udgangspunkt i Gladsaxe Kommune og med offentlig transport tage til Høje Taastrup Station med S-toget og derfra bus 123 til Storager i Hedehusene med en afsluttende relativt kort gåtur til skolen.

Det er Dansk Datahistorisk Forening, der står bag Dansk Datamuseum. Det er frivillige ildsjæle – pensionerede IT-folk såvel IT-folk i arbejde – der står for driften og vedligeholdelsen af museet.

Danmarks første computere

Du husker måske gamle forkortelser som DASK (fra 1957) og GIER (fra 1960), der blev starten på dansk IT-industri med først Regnecentralen og senere mange andre hardwareproducenter.

DASK står Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator (fra 1953) og er skabt efter det svenske forbillede BESK (fra 1953), som står for Binär Elektronisk SekvensKalkylator. Det var dog ikke svenskerne første computer, som var BARK (fra 1950).

Begge ovennævnte computere var bittesmå i kapacitet i sammenligning med selv den billigste smartphone på markedet i 2022, men optog plads for, hvad der svarer til to fuldhøjde køleskabe. Begge var baserede på radiorør i stedet for relæer.

I 1960 byggede Regnecentralen GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine), som i modsætning til de to førnævnte computere var baseret på både transistorkredsløb og det såkaldte nymodens core-memory (magnetkernelager).

Foreningen har en fungerende GIER-model, der kan spille Piet Heins Nimbi-spil. De frivillige har også udviklet en softwareemulator som simulerer GIER, så GIER-programmer kan afvikles på en moderne Windows-PC – så det er faktisk i princippet muligt at køre de gamle GIER-programmer som Algol-oversætteren. Desværre har museet ikke en kopi af det oprindelige styresystem til GIER - og der har heller ikke været plads til GIER-maskinen i de nye lokaler - men jeg har selv set den i Hedegårdsparken for nogle år siden.

Maskinen kunne udføre en addition på 49 mikrosekunder - dvs. 20.000 instruktioner/sekund. En moderne pc udfører omkring 2.000.000.000 instruktioner/sekund per processorkerne – Det er 100.000 gange så meget, men i praksis kan det være op 100 gange mere end selv det.

Maskinens hovedlager (magnetkernelager) var 1.024 ord á 42 bits, dvs. svarende til ca. 5.000 bytes. En moderne pc har typisk 8.000.000.000 bytes (8 GB) i sit RAM-lager – 1,6 millioner gange så meget plads at boltre sig i.

Maskinens permanente lager (en tromle svarende til en moderne disk) havde 320 kanaler, hver med 40 ord. I alt 12.800 ord svarende til ca. 60.000 bytes. En moderne pc har mindst 250.000.000.000 bytes (250 GB) på sin disk – 4,17 millioner gange så meget.

En GIER kostede først i 60'erne 600.000 kr. svarende til 5-10 millioner kroner i nutidskroner – man får i dag meget pc for 1/1000 af dette beløb.

Men der er mange andre computere fra tiden efter - både til erhvervs-, skole- og privat brug.

Besøg museet

Se denne video optaget af Roskilde lokal-TV fra åbningen af Datamuseet i Hedehusene den 13. februar 2022.

Hvis du selv har lyst til at lægge et visit forbi museet, kan du finde flere oplysninger ved at klikke her www.Datamuseum.dk.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.