For alle folkepensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune.
19-06-2021
Hvis du før har bestilt varer online på et websted uden for EU-området, har du måske også oplevet at skulle betale en fortoldningsafgift på ca. 160 kr. plus eventuelt moms og told oven i den pris, du allerede havde betalt.
Det er en ordning, der har været gældende i EU i en årrække.
Det har f.eks. betydet, at hvis du købte en T-shirt i en amerikansk netbutik til f.eks. 150 kr., så måtte du betale måske 200 kr. oven i for at importere den.
Der har dog været en bagatelgrænse, der gjorde indkøb fra lande uden for EU, hvor prisen plus fragt var under 80 kr., ikke behøvede at blive tolddeklareret på denne måde.
Mange danskere (og andre EU-borgere) har f.eks. opdaget det kinesiske websted www.wish.com. Her har været forbløffende lave priser og fragtprisen er også helt utroligt lav. Man har ofte kunnet købe en vare til under 80 kr. inkl. fragt.
Postvæsenerne verden over har indbyrdes aftalt priser for forsendelser mellem landene. Det gælder både brev- og pakkepost. Da Kina tidligere var et fattigt land, skulle kinesere betale en meget lavere pris for at sende noget til Europa, end europæere skulle for at sende noget til Kina. Postetaterne i afsender- og modtagerlandet har så delt portoen mellem sig efter en på forhånd bestemt fordelingsnøgle. Man antog tidligere, at der ville være nogenlunde lige meget post begge veje mellem to lande. Derfor har man kunnet gå med til denne ordning.
Men det har ændret sig drastisk med nethandlen de senere år. I dag sender Kina meget mere post til Danmark, end danskerne sender til Kina. Der er derfor en ubalance i fordeling af portoen. Det koster faktisk PostNord penge at modtage pakker fra Kina – de har et direkte underskud på den konto. Desuden kan danske og europæiske netbutikker ikke konkurrere på fragtprisen i forhold til Kina.
Men fra 1. juli 2021 bliver dette lavet om!
Der vil ikke længere være en bagatelgrænse for forsendelser fra lande uden for EU. Det betyder, at også de, der køber via den kinesiske netbutik Wish, vil skulle betale fortoldningsafgifter – dvs. moms og told og en tolddeklaringsafgift på 200-300 kr. per forsendelse. Prisen for fortoldning er ikke lovbestemt, men fastsættes af leveringsfirmaet: PostNord, Bring, DHL, UPS osv. Der kan også være forskel på om, du skal betale afgiften via nettet, før du kan modtage pakken, eller om du får leveret pakken og derefter skal betale afgiften.
Bemærk også, at Storbritannien siden Brexit (1. februar 2020) er et land uden for EU, men det er Irland ikke.
Køber du bøger og andre varer og har gjort det via Amazon, skal du være opmærksom på disse forhold:
Hvis du køber online via eBay (en salgs- og auktionsplatform på nettet), hvor der findes sælgere fra hele verden, skal du også være opmærksom på, hvorfra i verden sælgeren holder til for at undgå fortoldningsafgiften. Der findes ligesom for Amazon flere udgaver af eBay tilpasset forskellige markeder.
Du kan læse mere og se korte videoer om denne ændring ved at klikke herunder.
Seneste kommentarer
16.09 | 14:45
Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -
01.06 | 09:36
Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/
01.05 | 11:41
God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.
30.12 | 10:15
glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt