For alle folkepensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune.
24-06-2020
Har du installeret styresystemet iOS 13, 13.5 eller senere på din iPhone?
Så har du måske også lagt mærke til, at du sommetider er nødt til at oplade telefonen mere end én gang om dagen. Se ovenstående video, der er med engelsk tale og engelske undertekster, eller læs herunder for at se, hvordan du kan forbedre batteritiden.
Apple-eksperterne David og David fortæller om de syv iPhone-indstillinger, du straks bør slå fra.
Her de syv indstillinger, der bør ændres (tallene herunder er minutter:sekunder inde i videoen, hvor der berettes om emnet):
0:12 - "iPhone-analyse" sender data om, hvordan du bruger din iPhone, til Apple, hvilket dræner dit batteri og kan være et problem for privatlivets beskyttelse. Det findes for, at Apple kan forbedre deres ting, hvilket sådan set er OK. Ved at slukke for dette forbedres din iPhones batteritid, og du får mere beskyttelse af privatlivet.
Gå til: "Indstillinger > Anonymitet > Analyse og forbedringer". Slå "Del iPhone-analyse" fra.
0:44 - "Cloud-analyse": Ligesom iPhone-analyse vil slukning af dette forbedre din iPhones batteritid og sørge for bedre beskyttelse af privatlivet.
Gå til: "Indstillinger > Anonymitet > Analyse og forbedringer". Slå "Del iCloud-analyse" fra.
0:52 - "Væsentlige lokaliteter": Denne indstilling sporer de steder, du oftest besøger via GPS, og gemmer dem på din iPhone. Det gør det muligt for Apple at levere relevante (målrettede) reklamer til dig. Ved at slukke for det forbedres batteritiden, og det hjælper dig samtidig med at bevare dit privatliv.
Gå til: "Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester > Systemtjenester > Væsentlige lokaliteter". Tryk på punktet. Her kan listen over de hyppigste steder, du færdes, ses. Slå "Væsentlige lokaliteter" fra.
2:02 - Næsten alting i "Systemtjenester": Disse unødvendige "Systemtjenester" kører hele tiden i baggrunden på din iPhone og dræner batteriet.
Gå til: "Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester > Systemtjenester". Anbefalingen er at slå alt fra her undtagen "Nødopkald og SOS", "Find min iPhone" og "Del min lokalitet", medmindre du benytter tjenesten. Har du Wi-Fi i hjemmet og af og til besvær med at modtage opkald eller ringe op indendørs, så lad også "Wi-Fi-opkald" være slået til. Så kan du ringe og modtage opkald.
3:26 - "Begræns reklamesporing": Dette vil forhindre annoncører i at indsamle detaljerede oplysninger om dig.
Gå til: "Indstillinger > Anonymitet > Reklamer". Slå "Begræns reklamesporing" til.
4:17 - "Hent nye data": At ændre dine indstillinger fra "Push" til "Hent" hjælper dig med at spare på batteritiden.
Gå til: "Indstillinger > Adgangskoder & konti > Hent nye data". Slå "Push" fra, rul skærmen ned og sæt "Hent" til f.eks. "Hvert kvarter". Er "Push" slået til, står din telefon altid i kontakt med din mailserver og beder om ny post hvert sekund. Med "Hent" kan du vælge 15, 30 eller 60 minutter, mellem hver gang mailen tjekkes. Hvis du venter ny e-post, kan du altid åbne Mail-appen. Så tjekker den automatisk for nye e-mail. Mange mærker ingen forskel bortset fra forbedret batteritid.
5:30 - "Opdater i baggrunden": Visse apps kører konstant i baggrunden på din iPhone og henter data – også selv om du ikke bruger den - og dræner derved telefonens batteri.
Gå til: "Indstillinger > Generelt > Opdater i baggrunden". Gennemgå listen af apps, slå de apps fra, du ikke ønsker skal hente data, når du ikke bruger dem. Visse apps kan det være ønskværdigt kører og giver dig løbende notifikationer - f.eks. nyhedsapps.
Endelig er der også den nye kontaktsporingsfacilitet i forbindelse med coronavirus/COVID-19. Den benytter den trådløse radiokommunikationsteknologi Bluetooth. Måske har din telefon fået slået Bluetooth til som følge af iOS-opgraderingen version 13.5? Du kan opleve at skulle oplade din telefon to gange om dagen. Hvis du ikke har kontaktsporingsappen smitte|stop installeret eller benytter trådløse headset/earplugs, kan du med fordel slå Bluetooth fra.
Gå til: "Indstillinger > Bluetooth" og slå det fra.
Seneste kommentarer
16.09 | 14:45
Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -
01.06 | 09:36
Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/
01.05 | 11:41
God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.
30.12 | 10:15
glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt