21-01-2020

Ring-op-ikoner 3: Opkald til en kontakt blot ved tryk på et ikon – på en iPhone

Når du skal ringe til person på din smartphone, er du nødt til at åbne telefon-appen, finde personen i kontaktbogen og så trykke på vedkommendes telefonnummer for at ringe op. Men kan det ikke gøres smartere og enklere for de personer, du har mest kontakt med?

Forestil dig, at du kan lægge små fotografier med personernes fotos og navne ud på startskærmen på telefonen – ligesom enhver anden app – og du blot skal trykke på billedet for at ringe op – det ville da være enormt smart, ikke sandt?

For voksne kan ønskede kontakter på startskærmen være ens ægtefælle, børn, en nær ven eller veninde. For små børn kan det være billeder af mor og far, der kan ringes til blot ved at trykke på deres foto.

Vi skal her se på to måder at gøre noget der ligner, på en iPhone. Desværre har Apple ikke gjort lige præcis ovennævnte ret indlysende ting muligt. Det er kun på smartphones fra Doro, at dette er gjort direkte muligt. Det er kun muligt at gøre det direkte via Telefon-appen med et såkaldt jailbreak, som ikke kan anbefales, da det åbner telefonen for infektion med malware.

Første mulighed: benyt et favoritpanel

Apple har indført en lidt anderledes mulighed, der kræver en lille smule mere, når der skal ringes. Der findes mulighed for på startskærmen at oprette en såkaldt widget (engelsk for ”dims”) – i dette tilfælde et panel – der kan fungere som en liste af ring-op-ikoner. Apple gør det ikke kun muligt at ringe ved tryk på et billede af en kontakt, men også at SMS’e eller åbne en videosamtale med personen via Facetime.

Der er en række ting, der skal gøres:

  1. I Telefon-appen, hvor du styrer dine kontakter og kan ringe op fra, skal du vælge at gøre en eller flere personer til favoritter. Men allerførst skal du sørge for enten at tage fotos af kontaktpersonerne eller lægge fotos af dem ind i foto-appen. Hver af kontakterne skal så have tilknyttet et foto. Det kan lade sig gøre, når du redigerer kontakten. Derefter skal de ønskede kontakter gøres til Favoritter inde i Telefon-appen.
  2. Derefter skal du så gå ud af Telefon-appen og tilbage til startskærmen. Herfra swipes med en finger mod højre, således at widgets vises. Widgets er f.eks. Kalender, Værdipapirer og Genveje. Favoritter bliver ikke vist som standard. Derfor skal man rulle helt ned i bunden af skærmbilledet og trykke på Rediger.
  3. Så kan man vælge Favoritter-widgetten til. Flyt Favoritter op i toppen af listen, så den vil blive vist øverst på skærmen. Tryk OK.
  4. Rul op til toppen af skærmen – så vises panelet Favoritter dér.

Det kan fremover findes ved at swipe mod højre. Tryk på et af billederne for at ringe op.

Anden mulighed: gør personen til et weblinkikon

Med denne mulighed kan du faktisk lægge et foto af en person ud på startskærmen som et ikon, du kan trykke på for at ringe op. Det er lidt kringlet at få sat op og kan virke som en omvej.

Du kan på denne YouTube-video, der er på engelsk, se hvordan det kan gøres.

Det fungerer på denne måde:

  1. På din telefon start Safari.
  2. Indtast webadressen CallMeIcons.com – (call me icons – ring-op-ikoner)
  3. Klik på knappen Create your own, hvor du kan oprette et ikon for en person.
  4. Vælg ikontype: telefonopkald, SMS, Facetime eller webadresse. Vælg Phone Call. Tryk Next øverst på skærmen.
  5. Tilføj et telefonnummer. Husk at indlede det med ”+45” for Danmark. Tryk Next øverst på skærmen.
  6. Tilføj et navn. Tryk Next øverst på skærmen.
  7. Upload et foto af personen eller vælg et ikon. Vælg et foto fra af personen fra fotobiblioteket. Justér beskæring og størrelse. Tryk Next øverst på skærmen.
  8. Tryk på Create iCon øverst på skærmen.
  9. Tryk nu på Del-boksen og rul ned indtil du finder Føj til hjemmeskærm. Tryk på den.
  10. Tryk Tilføj. Nu lægges ikonet på den sidste skærmside (side billede 5). Herfra kan du flytte den til forsiden ved at holde en finger nede oven på den i et par sekunder og trykke Rediger hjemmeskærm. Derefter kan ikonet flyttes til den skærm, du ønsker.
  11. Opringning sker ved at trykke på billedikonet for personen, og så trykke på telefonnummeret (billede 6).

Nu kan du ringe op ved at trykke på ikonet for personen på startskærmen og trykke Ring.

Herunder kan du se, hvordan samme trick gøres på en Android-telefon.

Seneste kommentarer

16.09 | 14:45

Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -

01.06 | 09:36

Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/

01.05 | 11:41

God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.

30.12 | 10:15

glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt

Del siden