05-08-2021

Slut med Internet Explorer fra den 15. juni 2022

Med den kommende Windows 11 bliver Internet Explorer fjernet. Det er meningen, at Microsofts browser Edge, der er meget lig Google Chrome, skal tage over.

En gæst havde en onsdag artiklen til højre fra Berlingske Tidende med i PC-mødestedet. Klik på billedet for at få den vist større.

Der er stadig noget, der kræver Internet Explorer i Windows og ikke noget andet. Det gælder en række ældre Wi-Fi-routere, som du kan have et eksemplar af derhjemme. Det kan være umuligt at tilgå administratordelen af routeren uden Internet Explorer. Her fungerer Google Chrome eller Firefox simpelthen ikke.

Men Microsoft har også tænkt på dette. Det er muligt at indstille Microsoft Edge-browseren til at opføre sig som Internet Explorer med en særlig indstilling. Så vi KAN godt undvære Internet Explorer helt.

Du spørger måske, hvorfor Microsoft i det hele taget opgiver Internet Explorer?

Det har sine særlige grunde. I World Wide Webs tidlige dage, da Netscape Navigator var den eneste webbrowser, ønskede Microsoft også at udvikle sin egen. Men i stedet for at følge de internationalt vedtagne standarder for HTML og Javascript ønskede Microsoft at gå deres sine veje og gøre tingene lidt anderledes - formodentligt for at binde webudviklere og internetbrugere til deres platform.

Endvidere gjorde var det på et tidspunkt oplagt at gøre Javascript (et programmeringssprog, der afvikles på websiden i din browser) så hurtigt og kraftfuldt, at udviklerne kunne køre rigtige programmer i det. Det lyder rigtigt dejligt.

Undtagen for Microsoft - for så vil man også kunne afvikle tekstbehandlings-, regnearks- og præsentationsprogrammer direkte i browseren. Det ville Microsoft ikke - de ønskede ikke konkurrenter til deres Microsoft Office-kontorpakke, som måske endda ville blive gratis at benytte.

Googles tiltag

Google ønskede netop at stille en sådan kontorpakke til rådighed via webben. Efter at have ventet i årevis på, at Microsoft fik taget sig sammen til at udvikle hurtig Javascript, besluttede Google selv at udvikle en browser med hurtig Javascript.

Det blev den danske afdeling af Google, der med dataloger uddannet fra Århus Universitet, som udviklede en hurtigt "motor" til afvikling af Javascript - mere end 10 gange hurtigere end Microsofts i Internet Explorer. Dermed kom både browseren Google Chrome og Google Docs (en gratis webbaseret kontorpakke) til verden.

Du kan finde Google Docs på dansk her.

Google har pushet hårdt på for at få udbredt Google Chrome-browseren, der ligesom Mozilla Firefox overholder de internationalt vedtagne W3C-anbefalinger for fortolkning af både HTML og Javascript.

Dødsstødet for Internet Explorer

Internet Explorer har også gennem alle årene været berygtet for at være hackernes yndlingsoffer, idet browseren var udstyret med faciliteter, der så rigtigt smarte og gode ud, men som gav mange og nemme adgange til at slippe noget ind på brugerens pc - noget som denne ikke ønskede. Den var eklatant usikker. Det er der dog blevet rettet meget op på siden.

Nu om dage vises kun en mindre del af brugernes websider i Internet Explorer. Internet Explorer er desuden udkommet i en række udgaver med lidt forskellige fortolkninger af både HTML-sproget og Javascript.

Det har betydet, at webudviklerne blev trætte af Microsoft og til sidst ikke ville tilpasse websteder til de forskellige udgaver af Internet Explorer, men kun til standardfortolkningen af websider, som Google Chrome og Firefox overholder.

Dermed var der med tiden færre og færre websteder, der kunne vises korrekt i Internet Explorer. Og dødsstødet kom, da Google indførte et særligt tiltag på deres tjeneste YouTube, så videoer tog 10 sekunder længere om at begynde afspilning, når det er Internet Explorer, der anvendes, fremfor Google Chrome.

Microsoft kastede så håndklædet i ringen. Det medførte, at Microsoft nu gik over til at benytte den samme "motor" til rendering og visning af websider og kørsel af Javascript i Edge som browseren Google Chrome.

Situationen nu

Dermed er der reelt ikke nogen forskel mellem de to browsere - bortset fra, at Edge også kan vise de gamle websider, der kun kan vises med Internet Explorer, rigtigt. Det kan Google Chrome og Firefox ikke.

For få år siden overgav Microsoft sig og udgav en gratis webbaseret udgave af deres Office-pakke. Mange studerende kender til den, da den stilles til rådighed af videregående uddannelsesinstitutioner.

Du kan også benytte den, hvis du vil. Den findes på dansk her.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.

Se også vores blog om smartphones.

Seneste kommentarer

16.09 | 14:45

Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -

01.06 | 09:36

Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/

01.05 | 11:41

God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.

30.12 | 10:15

glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt

Del siden