Del siden
Afholdte foredrag og mødeaktiviteter i 2018
Herunder kan du se billeder og beskrivelser fra de afholdte foredrag og andre aktiviteter, der er foregået i 2018 i Ældrestyrken.
Ældrestyrken holdt munter årsafslutning
Fotos: Carl Christian Lauridsen og Lars Laursen.
Ældrestyrken var ved at sprænge alle rammer den 27. november, da vi satte et muntert punktum for møderne i 2018. ”Den hemmelige gæst” var folketingsmedlem Finn Sørensen, der fortalte om sit aktive liv som fagforeningsformand for bryggeriarbejderne, musiker og en del af kunstnerkollektivet ”Røde Mor” og meget andet. Imens blev der spist sandwich, drukket kaffe og gløgg og spist æbleskiver, plus sunget med på Finns sange ledsaget af hans guitar.
Tovholderne var lidt stolte af på mødet at kunne præsentere Ældrestyrkens aktivitetsprogram for 2019. Det starter med besøg af tidligere forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, der kommer den 31. januar og fortæller om sin tid som formand og sine tanker om fagbevægelsen og fremtiden. Store emner, som vi glæder os til at høre om, og som alle interesserede er velkomne til at komme og tage del i.
Den 27. november kunne Ældrestyrken også glæde sig over, at en af vores mærkesager, Satspuljen, blev fjernet i forbindelse med Finanslovsforhandlingerne. Vi har hele tiden ment, at ikke kun borgere på overførselsindkomst skulle bidrage tvungent til denne pulje, men at også alle andre skatteborgere – især dem med høje indkomster – burde bidrage. Nu afskaffes Satspuljen helt, men Ældrestyrken håber, at de mennesker, der hidtil har haft gavn af puljen, også fremover vil blive hjulpet økonomisk og ikke blot ladt i stikken.
Tilmelding er nødvendig til Ældrestyrkens møder af hensyn til pladsen og arrangementet. Det kan ske på odor@tdcadsl.dk eller tlf. 20476890 senest to dage inden mødets afholdelse.
Ældrestyrken ønsker alle i Seniorklubberne en glædelig jul og et godt nytår med kreativt samarbejde og mange spændende arrangementer.
Tovholderne i Ældrestyrken
Ældrestyrken sendte et tilbageblik på arbejdslivet
Foto: Ole Nielsen.
Deltagerne i Ældrestyrkens møde den 25. oktober 2018 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe kiggede tilbage på de faktorer, der spillede ind på deres arbejdsliv, og som også fik betydning for overgangen til pensionistlivet. Oplægsholderen var denne gang sociolog og lektor ved Aalborg Universitet, Niels Møller, der fortalte om et projekt, han har været med til at iværksætte, og som har involveret interviews med en lang række personer fra forskellige erhverv, og som nu er gået på pension – ligesom os, der sad og lyttede.
Vi kunne selvfølgelig genkende mange af udsagnene fra de interviewede bl.a., når de fremhævede betydningen af den solidaritet, der tidligere var på arbejdspladserne og den styrke, som kunne sættes bag kravene til bl.a. bedre arbejdsmiljø og mere medbestemmelse. En solidaritet som ikke i samme grad findes på danske arbejdspladser i dag.
Den erfaring og de oplevelser et langt arbejdsliv giver, spiller selvfølgelig en rolle for, hvordan man tackler overgangen til pensionistlivet. Sætter man sig og falder hen i sofaen, eller fortsætter man med at være aktiv på den ene eller den anden måde? De interviewede havde alle været aktive, så her var svaret ja. Selvfølgelig fortsætter man med at være beskæftiget, men ofte med noget helt andet end det, man havde brugt sine kræfter på i arbejdslivet, og i Ældrestyrken inspirerede Niels Møllers oplæg både til dialog, debat og eftertanke.
Tovholderne i Ældrestyrken
Psykisk arbejdsmiljø – hvad er det, og hvad kan man gøre ved det?
Bordene var pyntet med humleranker og friske Gråstenæbler, da Ældrestyrken tog imod deltagerne i efterårs-/vintersæsonens første møde den 27. september 2018 i Seniorklubberne
i Høje Gladsaxe. Der blev fuldt hus til Tage Søndergård Kristensens oplæg med titlen: Psykisk arbejdsmiljø – hvad er det, og hvad kan man gøre ved det? Dagens oplægsholder
er uddannet sociolog fra Københavns Universitet, har en doktorgrad i medicin fra samme universitet, er professor emeritus i psykisk arbejdsmiljø og i dag selvstændig konsulent.
Talrige er de rapporter og bøger om stress, Tage står bag, men i dag er han igen helt fremme i mediernes fokus, fordi han mener, at det billede, der tegner sig af de stressede og depressive danskere i dag, ikke blot er overdrevet, men direkte misvisende. Ikke af mangel på god vilje bag dem, der står bag påstandene, men på grund af manglende kildekritik og falske fakta. Sandheden er, mener han, at der er langt flere i dag, der lever af stress, end der dør af stress. Det gælder om at være på vagt, også selv om man har en god sag. Ingen har glæde af et billede af virkeligheden, hvis det er stærkt misvisende og fordrejet.
I stedet for at bekymre os så meget om de voksne, skulle vi i dag hellere fokusere mere på børnene og de unge, mener Tage. De har nogle udfordringer, hvor flere faktorer spiller sammen på en uheldig måde, og det kan give dem svære, psykiske problemer.
Ældrestyrkens næste møde er den 25. oktober, hvor sociolog og lektor ved Aalborg Universitet, Niels Møller, taler om arbejdslivet set ud fra det perspektiv, som skiftet til pensionistlivet giver anledning til. Tilmelding på odor@tdcadsl.dk eller tlf. 20476890.
Tovholderne
Ældrestyrkens skovtur til Søgården og Aldershvile Slotspark
Ældrestyrken i Gladsaxe holdt sin årlige skovtur den 18. maj 2018 i kommunens kursusejendom Søgården. I programmet var indlagt velkomstdrik, frokost, rundtur i Aldershvileparken med oplæg om flora og fauna af kommunens biolog Frederik Møller og Jesper B. Larsen fra Grøn Guide i Gladsaxe og endelig kaffe og Emilcekage. En eftermiddag med strålende sol, med Søgården som de smukkeste rammer og naturen i sin flotteste pragt. Alle nød det i fulde drag. Fotos: Otto Jarl. Klik på diasshowet herover for afspille det.
Kurderne afprøver en ny samfundsmodel
Foto: Birgit Bjerregaard.
Ibrahim Benli på besøg i Ældrestyrken
Ibrahim Benli er kurder og kommer oprindeligt fra Ankara i Tyrkiet. Nu bor han i Danmark, er projektleder og en af de to byrådsmedlemmer fra Enhedslisten i Herlev byråd. På flydende dansk fortalte han den 26. april 2018 på et møde i Ældrestyrken i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe om kurderne, der er den største befolkningsgruppe i verden uden eget land. Der er ikke lavet folketællinger over de kurdere, der lever i ”Kurdistan”, landet som ikke findes, men som ligger spredt ud over områder i Tyrkiet, hvor der bor 25 millioner, i Iran 8-9 millioner, i Irak omkring 8 millioner, i Syrien mellem 4 og 5 millioner, i det gamle Sovjetunionen 200.000. I Danmark findes der i dag omkring 40.000 kurdere.
Tusinder er flygtet på grund af forfølgelser, krige og undertrykkelse, og fordi de bliver nægtet helt basale demokratiske rettigheder i de lande, de har beboet i århundreder.
Det var Ældrestyrkens sidste ordinære møde i denne sæson, men inden sommeren for alvor sætter ind, skal vi lige på en dejlig skovtur til Søgården i Aldershvile Slotspark. Det sker den 18. maj 2018.
Tovholderne/Ældrestyrken i Gladsaxe
Forældrenes krig – børnenes arv
Fotos: Birgit Bjerregaard.
Ældrestyrken holdt møde om modstandsfolkenes børn
Ældrestyrken havde sidste år et oplæg om det at være barn af en ”tyskertøs”. Torsdag den 22. marts 2018 var børn af modstandsfolk fra den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 på programmet. Oplægsholder var Ester Christiansen, cand. phil. i historie, der fortalte både om sin egen fars historie, og om nogle af de andre børn, som voksede op under og efter anden verdenskrig med en far eller en mor, der havde handlet heltemodigt under krigen, men som var blevet ødelagt af mødet med dens vold og grusomhed.
Krigen kom til at påvirke modstandsfolkenes forældre, deres brødre og søstre, deres ægtefæller og især børnene. I psykiatrien kaldes denne påvirkning for sekundær traumatisering eller traumevandring, når børn og måske også børnebørn overtager den tilstand, der var forældrenes, og får en række fællestræk i deres personlighed, som ligner forældrenes.
Der skulle gå lang tid, før Ester og 9 andre børn af modstandsfolk mødtes og erkendte, hvorfor de havde en række fællestræk i deres personlighed og psyke. Det skete første gang i 2008 på foranledning af lægen og forfatteren Sven Arvid Birkeland, som har skrevet flere bøger om besættelsen. Han havde arbejdet længe med traumevandring, og hans forskning viste, at børn af modstandsfolk ofte kæmpede med angst og depression, andre med tvangstanker og uro i forhold til verden omkring dem. Der opstod et fællesskab i gruppen, som resulterede i en bog, ”Modstandskampens børn – forældrenes krig - børnenes arv”, skrevet af forfatteren Andreas Fugl Thøgersen. Ester er en af de ni, som i bogen fortæller om sin far og om sin opvækst.
Trækker stadig spor
Ester holdt først et oplæg om bogen og dens baggrund, og herefter viste hun en film, der var sammendraget af fire programmer i TV2 Nord, hvori hun følger i sin fars fodspor under krigen. Hun voksede op i Aarhus i en kommunistisk familie, hvor faderen under krigen fik en ledende rolle i modstandsbevægelsen. Han blev imidlertid, som mindst 50 andre, angivet til tyskerne af storstikkersken Grethe Bartram, torteret ved anholdelsen, sendt til Frøslevlejren og derfra til kz-lejr i Tyskland. Han kom hjem fysisk og psykisk nedbrudt med de hvide busser i 1945. Dengang kendte man ikke til posttraumatisk stress og behandling for denne tilstand. Ofrene blev anbefalet at glemme oplevelserne, men de reagerede ved enten at ”plapre løs” om rædslerne eller være fuldstændig tavse om det, de havde oplevet, hvilket i alle tilfælde fik indflydelse på børnenes liv og opvækst, og også på Esters.
Ester kom selv helt fra Aalborg for at give os en indsigt i denne del af Danmarkshistorien. Den er ikke forbi endnu, men trækker stadig sine spor, og vi var taknemmelige for, at Ester havde afset tid og kræfter til at give Ældrestyrken indsigt i dette kapitel.
En trofast deltager i Ældrestyrken, Inge Hind, fyldte 90 år den 14. marts. I den anledning blev hun som nummer 2 i rækken udnævnt til ”æresdeltager”.
Se Ester Christiansens beretning flettet sammen med historien om modstandsbevægelsen i fire TV-udsendelser fra 2016 på TV2 Nord, som hver varer ca. 28 minutter:
Tovholderne
Maria Reumert Gjerding på besøg i Ældrestyrken
Fotos: Birgit Bjerregaard.
Vi talte om tonsvis af døde fisk, der smides i havet, fordi de ikke har de rigtige mål. Vi talte om lærker, der er forsvundet over markerne, om sommerfuglearter, der er uddøde, om humlebiarter der ikke længere findes og om de 24.300 smågrise, der hver dag dør i Danmark, fordi søerne er så ekstremt pressede i landbrugets hunger efter profit.
Det gjorde vi på Ældrestyrkens møde den 22. februar 2018 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe, og oplægsholderen var Enhedslistens grønne profil i Folketinget, Maria Reumert Gjerding. Maria talte om Enhedslistens visioner for den grønne omstilling, og i to timer hørte vi hendes oplæg om, hvordan hun og Enhedslisten mener, vi kan undgå den totale katastrofe for vores land og vores klode. Er det for sent at stille om, eller er vi på vej mod afgrunden?
Det er ikke for sent, men vi skal sætte ind NU, lød Marias både trøst og advarsel. Og vi skal tale om det på en positiv måde og starte med os selv her i landet. Opskriften er først og fremmest en total omlægning af hele samfundsproduktionen, så alt kan genanvendes, og så vi ikke længere bruger los af jordens ressourcer. Dem har vi nemlig snart opbrugt, hvis vi fortsætter i den nuværende stil, men hvis vi i stedet vælger at designe alt på ny, gøre forsyningslinjerne kortere og produktionen så vidt mulig lokal og baseret på kollektivt ejerskab og deleøkonomi - så kan katastrofen undgås, også fordi naturen meget hurtigt er i stand til at finde sin egen balance igen.
Ældrestyrken sang for første gang sin nye slagsang, der går på melodien til menuetten i Elverhøj.
Tovholderne
Ældrestyrken havde besøg af en borgerrådgiver
Fotos: Birgit Bjerregaard.
Hvad er en borgerrådgiver? Det spørgsmål fik deltagerne i Ældrestyrkens første møde i denne sæson, torsdag den 25. januar 2018, et omfattende og grundigt svar på, da jurist Preben Rohde holdt sit oplæg. Gladsaxe Kommune ansatte i 2016 Preben Rohde i stillingen som en 2-årig forsøgsordning, men den blev en sådan succes med over 500 henvendelser fra borgerne om året, at byrådet i 2017 gjorde den permanent.
Forskellen mellem en ombudsmand og en rådgiver
Preben Rohde forklarede, at for ombudsmanden er kommunikationen med det offentlige
meget skriftligt orienteret, og derfor ofte af længere varighed, mens borgerrådgiveren i kontrast hertil er langt mere mundtlig og dermed også ofte hurtigere.
Borgerrådgiverens opgave
er at ”få syn for sagen”, se hvad de foretager sig i forvaltningen og få genskabt kontakten mellem forvaltningerne og borgerne og at stå vagt om retssikkerheden. Når kommunikation er mundtlig, er det også
langt hurtigere at få rettet op, hvis der er begået fejl i forvaltningen. ”Metoden fungerer og giver fremdrift i tingene”, konstaterede Preben Rohde, ”og også borgerne er tilfredse.”
Borgerrådgiveren har ikke med forvaltningernes afgørelser at gøre. Her har han en begrænsning, men han kan gå ind og afgøre, om forløbet i en sag har været korrekt. Han kan heller ikke gå ind i retslige spørgsmål om erstatninger, men må her henvise til Retshjælpen. Påviser han mangler i en sag, og er de væsentlige for rigtigheden, kan afgørelsen erklæres ugyldig af Ankestyrelsen.
”Der er blevet et tillidsforhold mellem forvaltningerne og mig. De anser mig ikke længere for værende så farlig, som de gjorde i begyndelsen, og jeg udleverer heller ikke forvaltningerne til borgerne”, sagde Preben Rohde, og han tilføjede: ”Men forvaltningerne er ikke gode nok til at sige undskyld til borgerne, og det er jeg ærgerlig over. For man lærer ikke noget af at bortforklare fejl.”
Preben Rohde har et ønske om, at flere af de allerdårligst stillede i kommunen også vil henvende sig. Dem hører han sjældent fra. Han håber, at kendskabet til ordningen vil blive mere udbredt, og så anbefaler han borgere at tage en bisidder med, når de skal henvende sig til forvaltningen – eller til ham selv. En bisidder giver tryghed og er ikke en mistillid til forvaltningerne. Har man ikke en i sin nærhed, der kan være bisidder, stiller Ældresagen gerne en person til rådighed, fik vi oplyst på mødet.
Tovholderne i Ældrestyrken
Kort over kommuner, der har en borgerrådgiver
Foto: Birgit Bjerregaard.
Borgerrådgiverordningen begyndt omkring år 2000, hvor de første kommuner fik denne funktion. Det er frivilligt om en kommune skal have en borgerrådgiver. Mange kommuner har siden fået en sådan. I 2018 overvejer bl.a. Ballerup kommune, om de skal have én.
På kortet vises med rødt de kommuner, der i september 2016 havde en borgerrådgiverfunktion. Fra Gladsaxe Kommunes rapport for 2017 fra borgerrådgiver Preben Rohde.