Fotos: Carl Christian Lauridsen.

Fotos: Carl Christian Lauridsen.


Ældrestyrken gabte over et stort emne den 31. oktober 2019. På et yderst velbesøgt møde i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe var kemiingeniør Karl Vogt-Nielsen inviteret til at komme og holde et oplæg om klimakrisen – hvor slemt står det til, og hvad gør vi ved det? Karl har igennem 12 år været rådgiver for Enhedslisten i klimaspørgsmål, og han kunne fastslå som noget glædeligt, at også ældre interesserer sig for klimaspørgsmål.

Fotos: Carl Christian Lauridsen.

Fotos: Carl Christian Lauridsen.

Forventningerne i Ældrestyrken var store til mødet med Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, den 26. september 2019 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe. Der var fint fremmøde, og i et par timer holdt Pelle oplæg om den aktuelle, politiske situation efter valget og Enhedslistens rolle som støtteparti for den nye regering. ”Forståelsespapiret” blev omtalt og forklaret, og Pelles store og dybe viden om samfundet og dets opbygning var inspirerende at lytte til og var grundlag for ivrig spørgelyst og debat.

Fotos: Carl Christian Lauridsen.


I programmet står der, at dyrlæge Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse kommer og fortæller om bl.a. produktionsdyrenes forhold. Desværre har hun måttet aflyse grundet sygdom. Heldigvis kom vor egen Dorthe Harvest med en feberredning - et oplæg med overskriften: Hvem er vi egentlig – og en film med titlen:  De danskes forfædre. Filmen er fra 1990 og produceret til TV af Dorthe Harvest. Den handler om det at være fremmed – at være anderledes, men også om det gode det kan føre med sig.

Fotos: Carl Christian Lauridsen.

Fotos: Carl Christian Lauridsen.


Der blevet givet hånd hele vejen rundt – og helt i Ældrestyrkens ånd  da Mikkel Warming gæstede Ældrestyrken den 28. marts 2019. Han skulle i sin egenskab af bl.a. næstformand for organisationsbestyrelsen i AKB fortælle om, hvorfor boligmarkedet i hovedstadsområdet har udviklet sig så skævt og baggrunden for, hvorfor nogle områder kaldes ghettoer.

Den tendens til urbanisering, som vi ser i Danmark, finder sted over hele verden, hvor folk flytter sammen og stadig flere bor i de større og mellemstore byer, fortalte Mikkel Warming. Det skyldes blandt andet, at byerne byder på vækst og pæne lønninger, nye former for jobs som erstatning for de gamle industrier, tilbud om uddannelse og større kulturelle muligheder.

Udvikling medfører, at priserne på boliger stiger og kun kan betales af borgere med høje indkomster, og at ventelisterne på almene boliger for borgere med almindelige indtægter vokser. Der sker en polarisering af byen både økonomisk, socialt, geografisk og til dels også generationsmæssigt.


Se billeder og beskrivelser herunder af de afholdte foredrag og andre aktiviteter, der er foregået i 2019 i Ældrestyrken.

Og så fejrede Ældrestyrken jul

Fotograf: Birgit Bjerregård.

Både ordet jul/jol og Julefesten går helt tilbage til hedenskaben i Norden, hvor der blev ofret til de gamle guder, men hvor man også fejrede, at lyset vender tilbage. Den sidste del ville Ældrestyrken gerne være med til at markere, selv om der stadig er en måneds tid til vintersolhverv, hvor dagene igen tager til i styrke.

Røde duge, juleroser, lys og gran mødte deltagerne i Ældrestyrkens afsluttende møde for denne sæson den 28. november 2019 i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe. Duften af varm gløgg og æbleskiver satte yderligere stemningen i vejret og med julesange spillet på klaveret.

Nu ser vi frem til næste års aktiviteter, hvor vi starter den 30. januar 2020 nok så aktuelt med fokus på Grønland, og hvad grønlænderne siger til Trumps sidste tilbud om at købe deres ø og dermed en del af i Rigsfællesskabet. Oplægsholder: Christian Juhl, folketingsmedlem for Enhedslisten. Husk tilmelding på odor@tdcadsl.dk eller på 20 47 68 90 tre dage før mødet.

Ældrestyrken ønsker alle i Seniorklubberne en rar og dejlig jul og et godt nytår med mange spændende aktiviteter.

Tovholderne

Ældrestyrken så på klimakrisen

Indledningsvis fik vi en status over klimaets tilstand, som nok virkede skræmmende på de fleste, og der fremkom også overraskende oplysninger, som f.eks. at Portland Cementfabrik i Ålborg udskiller mere CO2 end den samlede produktion og indtagelse af oksekød i Danmark gør. Det vil regeringen i øvrigt nu gøre noget ved.

Den har sat sig som officielt mål at nedbringe udledningen af CO2 med 70 pct. i 2030. Målet kan dog kun nås med industriens, landbrugets, transportens og hele befolkningens accept og medvirken, og hvis de fossile brændstoffer udskiftes med sol og vind og nye erstatningsbrændstoffer til f.eks. flyindustrien.

Alle forandringerne kommer tæt på den enkeltes hverdag over hele kloden, og vi vil komme til at opleve klimaflygtninge i hobetal enten på grund af for megen regn, oversvømmelser på grund af stigende vandstand eller tørke. Vi kan på vore breddegrader allerede fastslå, at 20-årsstorme nu sker hvert år, og at skybruddene bliver stadig kraftigere.

Oplægget skabte en god debat med mange spørgsmål til oplægsholderen.

På gensyn – Tovholderne

Pelle Dragsted på besøg i Ældrestyrken

Stadig flere får lyst til at deltage i Ældrestyrkens møder, hvor vi lægger vægt på at være aktuelle og med oplægsholdere, der kan gøre vanskelige emner tilgængelige og forståelige for alle. Det kunne Pelle Dragsted, og vi har også store forventninger til vores næste oplægsholder den 31. oktober 2019 kl. 12.00 i Seniorklubberne. Her kommer kemiingeniør Karl Vogt-Nielsen og taler om klimakrisen, hvor slemt det står til, og hvad vi kan gøre.

Tovholderne i Ældrestyrken

Ældrestyrken i bustur til Gilleleje

Fotos: Birgit Bjerregaard. Diasshow: Lars Laursen. Klik på videoen herover.

I en stor bus kørte Ældrestyrken med cirka 30 mennesker den 23. maj 2019 op gennem det smukke Nordsjælland til Gilleleje, hvor guiden, Lars Thomsen, fra Gilleleje Museum tog imod os. Han fortalte engageret om det lille fiskerlejes historie og om de genstande, der var at se i museets ”skibshaller”.

Herfra vandrede vi nogle få skridt over til Gilleleje Kirke for at høre om de jøder, der under krigen i oktober 1943 søgte til det lille fiskerleje i håb om at få skibslejlighed til Sverige og undgå at falde i hænderne på tyskerne. En stor del nåede over til Sverige hjulpet af beboerne i deres både, men en mindre del af jøderne blev fanget, mens de gemte sig på loftet i kirken.

Efter besøget i museet og kirken kørte bussen os til et sommerhus i området, hvor der var dækket flot op til den efterhånden lidt sultne flok. Frokosten bestod af dejligt smørrebrød, kaffe og kage, og eftermiddagen blev nydt i værtindens have – alt sammen i strålende solskin og i et højt humør, indtil bussen kørte den samme smukke vej tilbage igen til Gladsaxe.

Ældrestyrken holder nu sommerferie til den 26. september 2019. Vi ønsker alle i Seniorklubberne en god og aktiv sommer.

Tovholderne

Ældrestyrken 25. april 2019

Fotos: Carl Christian Lauridsen.

Statistisk set er ca. 5 millioner i Danmark af dansk oprindelse, men hvor langt tilbage går den danske oprindelse? Gennem tiden har indvandrergrupper slået sig ned i Danmark, og mange danskere er efterkommere af disse grupper. Tilhørsforholdene fremgår bl.a. af deres navne. Jøderne er kommet hertil i bølger og deres historie i Danmark går formentlig over 400 år tilbage. I dag bor der mellem 5000-8000 jøder i Danmark. På skovturen vil vi høre mere om jøderne og deres skæbne under krigen. Huguenotterne var franske protestanter, der ønskede at reformere den katolske kirke. De katolske franskmænd betragtede dem som kættere og drev dem på flugt fra deres hjemland. Huguenotterne fik midlertidig indrejsetilladelse i Danmark i 1681. Kartoffeltyskerne er sydtyske indvandrere, som kom til landet i tiden omkring 1760. Kong Frederik den 5. havde erfaret, at kartofler giver tre gange større udbytte end korn og ønskede derfor, at de slog sig ned på den jyske hede for at dyrke kartofler. Der kom i alt 965 personer hertil fordelt på 265 familier. Kun 59 familier blev tilbage. Fra 1860 til 1900-tallet indvandrede den nok største gruppe til Danmark, nemlig svenskerne.  Gruppen bestod af fattige svenskere, der måtte forlade Sverige på grund af hungersnød. De mere velbeslåede svenskere drog til Amerika. 81.000 svenskere bosatte sig og fik arbejde i Danmark. Dorthe fortæller, at hendes oldemor Kajsa Lisa kom fra Värnamo i Småland. Nogle efterkommere oppe i vor tid er de mange børn af tyske fædre i Danmark efter 2. verdenskrig. Der er registreret 5579, men tallet er sikkert større. Ældrestyrken havde et foredrag med dette emne, lavet af Willi, der tog udgangspunkt i sin egen historie. Der er ligeledes efterkommere af de spanske soldater, som opholdt sig i Danmark i 1807.  Den spanske soldat Isidoro Panduro er forfader til Panduroslægten. Han var en strandet soldat på et tysk gods – Hindsholm. Fra det nordøstlige Fyn har slægten – på knap 200 år – forgrenet sig til hele landet.  

Tak til Dorthe for en fængende feberredning.

Ældrestyrken satte fokus på boligmarkedet i området

Oven i dette er lovgivningen om parallelsamfund kommet, som gør det muligt at definere særlige områder som ghettoer ud fra fire definitioner. I Gladsaxe findes to områder, som har sociale problemer, men som ikke er på listerne over ghettoområder, nemlig Høje Gladsaxe og Værebroparken.

Mikkel Warming kom ind på, hvad der bl.a. kan gøres for at dæmme op for denne udvikling og vende tendensen f.eks. ved at bygge flere almene boliger for familier, unge og studerende og ved at skabe anderledes boformer som f.eks. bofællesskaber, deleboliger og at indrette blandede bolig- og ejerformer.

Igen en dag i Ældrestyrken, hvor vi blev klogere på de aktuelle samfundsforhold ud over det, der også er formålet med vores møder – at styrke det sociale fællesskab og have en rar eftermiddag.

Næste møde i Ældrestyrken bliver den 25. april, hvor dyrlæge Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse kommer og fortæller om bl.a. produktionsdyrenes forhold.

Tovholderne

Ældrestyrken satte fokus på Mozambique


Mødet i Ældrestyrken den 28. februar 2019 skulle have haft et oplæg om de ældres forhold i Grønland. Det var 3. gang, vi forsøgte at høre mere om Grønland, men også denne gang måtte oplægsholder, folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra partiet Inuit Ataqatigtiit, melde afbud. I stedet sprang vores egen deltager i Ældrestyrken, Hans Genefke Jørgensen, ind og holdt det oplæg om Mozambique, som vi ellers havde programsat til den 25. april i år.

Hans opholdt sig i Mozambique i 1982-1985 og i 2003-2005 som rådgiver, og det var på den baggrund, han fortalte om landet i det sydlige Afrika, som efter en langvarig selvstændighedskrig blev selvstændigt i 1975.

Tovholderne har været så heldige at udfylde det opståede hul i programmet den 25. april med dyrlæge Birgitte Damm. Hun er ansat i Dyrenes Beskyttelse og kommer og fortæller om organisationen og om nogle af de problemer hos landbrugsdyrene, Dyrenes Beskyttelse for tiden har fokus på.

Ældrestyrkens næste møde bliver den 28. marts, hvor vi meget aktuelt skal høre nærmere om, hvorfor nogle områder kaldes ghettoer og om hovedstadens skæve boligmarked. Oplægsholder bliver Mikkel Warming, bl.a. næstformand for organisationsbestyrelsen i AKB, København.

Tovholderne i Ældrestyrken

Fotograf: Carl Christian Lauridsen

Dennis Kristensen på besøg i Ældrestyrken


Tidligere forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, trak fulde huse til Ældrestyrkens første møde i det nye år. Den 31. januar 2019 var alle pladser besat, og det var med stor interesse, deltagerne hørte Dennis Kristensen fortælle om sin opvækst, ungdom og tid som tillidsmand på Herlev Hospital og senere som formand for FOA. Det, der altid har drevet ham, er en indædt retfærdighedsfølelse og trang til at rette op på det, han finder forkert.

Til Ældrestyrkens næste møde torsdag den 28. februar har vi inviteret det grønlandske folketingsmedlem for partiet IA, Aaja Chemnitz Larsen, til at orientere os om forholdene i dagens Grønland med særligt fokus på ældres forhold.

Fotograf på mødet var Carl Christian Lauridsen, der også fik et billede af Emilce Nielsen, da hun fik en æske chokolade som en beskeden tak for alle de mange dejlige kager, hun igennem årene har bagt til Ældrestyrken.

Tovholderne i Ældrestyrken

Afholdte mødeaktiviteter i 2019