14-06-2022

Hvilket teleselskab har bedst dækning for mobiltelefoni?

Mange af os har det samme teleselskab til mobiltelefoni, som vi har haft fastnettelefoni hos gennem tiderne. Måske har du ikke mere en fastnettelefon, men har skiftet den ud til fordel for udelukkende at benytte mobiltelefonen.

Så er du ikke alene!

(Bemærk: denne artikel gælder også mobilt bredbånd til tablets og kombinerede mobilt bredbånd/Wi-Fi-bokse i hjemmet og sommerhus).

Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2019 har ca. 96 procent af alle danske husstande mobiltelefoni, mens blot 15 procent har fastnettelefoni.

Herover: Dette farvestrålende kort viser, hvordan dækningen er for mobiltelefoni på en bestemt adresse. Klik på det for at få det vist større.

Men dermed er der undertiden opstået nye problemer:

• Oplever du dårlig mobiltelefoniforbindelse i dit hjem?
• Er du ofte nødt til at gå udendørs for at tale i mobiltelefon?
• Bliver dine opkald og samtaler af og til afbrudt - tilsyneladende uden grund?
• Lyder den andens stemme undertiden mærkelig, som om mobilforbindelsen ikke rigtigt fungerer?
• Fortæller familie, venner og kontakter, at de ikke har kunnet komme i kontakt med dig per telefon, selvom telefonen har været tændt, og du har været tilgængelig?
• Har du ikke dette problem derhjemme men derimod i dit sommerhus eller steder, hvor du kommer ofte?

Der er mere end én løsning på disse problemer.

Antennen er måske ikke god nok i mobiltelefonen

De første GSM-mobiltelefoner i 90’erne havde ydre antenner og havde fremragende mobilforbindelse. Det skyldtes dels, at en ydre antenne er uforstyrret af mobiltelefonens indre dele – der var intet i telefonen selv, der skærmer signalet – dels at GSM-nettet benytter et mere murgennemtrængende frekvensområde end de nyere telefoner med 3G-, 4G- eller 5G-teknologi.

Nu om dage har alle mobiltelefoner uden undtagelse indre antenner, som ikke kan ses ude fra. Det har desværre også betydet, at visse telefonfabrikanter har leveret mobiltelefoner med ringere sende/modtagekvalitet end telefoner med en ydre antenne.

Hvilken mobiltelefon, du benytter, kan derfor have indflydelse på kvaliteten af signalet. F.eks. var Apples iPhones i en årrække berygtede for at have den dårligste sende/modtagekvalitet blandt alle markedets telefoner.

Du kan læse mere om kvaliteten af en række smartphones' antenner her:

• Meremobil: Her er telefonerne med de dårligste antenner
• Forbrugerådet Tænks test: Smartphones og mobiltelefoner fra maj 2022 (kræver abonnement og login)
• Mobilsiden: Alle smartphones dumper i antennetest fra 2015
• Mobilpriser: Bedst i Test – Sammenlign telefonernes antennekvalitet & mobildækning - 153 telefoner testet (dog mangler mange iPhone-modeller)

For en del år siden talte man desuden en del om strålingen fra mobiltelefoner, som måske kunne være farlig for brugeren. Du har muligvis selv oplevet, at din øreflip undertiden blev meget varm, når du førte en (længere) samtale. I pressen blev der skrevet, at strålingen måske kunne være kræftfremkaldende, men problemet var måske snarere, at øret var ved at blive kogt ganske svagt, ligesom fødevarer i en mikrobølgeovn – hvilket jo ikke lyder så rart. Hvis det sker, så er man dead meat, som man siger på engelsk!

Men hvor meget det i praksis har på sig, ved man ikke rigtigt. Den frekvens, som mikrobølgeovne benytter, er ca. 2,4 GHz (det samme som de 2,4 GHz i Wi-Fi-standarderne!). Man har dog ikke påvist nye mærkelige symptomer i sygdomsstatistikkerne. Men måske har mobilstrålingen en virkning på bestanden af bier og andre insekter? Eller måske er problemet et andet?

Før Guglielmo Marconi opdagede en anvendelse af elektromagnetismen i form af telegrafien, var atmosfæren her på kloden nærmest fri for radiobølger i de frekvensområder, som mennesket nu benytter.

Marconi opdagede at udsendte radiobølger tilsyneladende kunne gå gennem bjergmassiver og endda kunne modtages på den anden side af kloden. Jordens ionosfære forklarede især det sidste (men i virkeligheden begge) fænomener.  

Klodens ionosfære beskytter bl.a. mod røntgen- og gammastråling, der kan være dødelig for de levende skabninger her. Der findes himmellegemer derude i det ydre rum, der kan udsende meget kraftige udbrud af den form for stråling – det være sig kvasarer; galaksers jets; sammensmeltende neutronstjerner og sorte huller; stof, der accelererer med relativistiske nærlyshastigheder omkring supertunge legemer; eller himmellegemer, der – når de har den rigtige retning – udsender en kolossal mængde stråling i retning af vores planetariske hjem.

Frekvenser for mobile tjenester

Dog er strålingen fra mobiltelefonien og Wi-Fi er af en meget mindre størrelsesorden. Men kan det være, at strålingen påvirker hjerne og andre organer i legemet? Ligesom i mikrobølgeovnen anslår den elektromagnetiske stråling i frekvensområdet molekyler i legemets celler og organer, som måske får dem til at fungere mindre end optimalt eller overbelaster dem.

Se her, hvilke frekvensområder, der benyttes i Danmark:

• GSM/2G: 900 og 1800 MHz.
  
  
• 3G: 900 og 2100 MHz.
  
  
• 4G: 800, 1800 og 2600 MHz.
  
  
• 5G: I Europa er 700 MHz-, 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene identificeret som pionerbånd for 5G. Det forventes, at der på globalt plan vil blive identificeret yderligere frekvensbånd over 20 GHz. Specifikt gælder det frekvensbåndene omkring 26 GHz, 40 GHz og 66 GHz. I år 2022 gælder frekvenserne for de tre danske mobilnetværk i tabellen herunder.

Herunder ses de 5G-frekvenser, som enten er taget i brug, eller som vil blive brugt i Danmark i fremtiden. Derudover kan du se, hvilken kapacitet hvert teleselskab har til rådighed på de forskellige frekvensbånd (angivet i MHz).

Frekvensbåndene 700 MHz, 1.800 MHz og 3.500 MHz er de tre primære frekvensbånd, som de danske teleselskaber indtil videre har baseret 5G-udrulningen på.

I Danmark er det 26 GHz, som vil blive brugt inden for det såkaldte andet frekvensområde, der er bedre kendt som mmWave – millimetermikrobølger. Alle teleselskaber, der driver eget netværk, har erhvervet det lynhurtige 5G-frekvensbånd. TDC tog som det første teleselskab 26 GHz i brug i slutningen af 2021.

Generelt gælder det, at jo højere frekvens, jo mindre murgennemtrængende er signalet.

Der forventes også stadigt flere internetopkoblede apparater tilsluttet det mobile bredbånd – ikke kun mobiltelefoner men alt muligt (intelligent) udstyr – de såkaldte IoT-enheder – og dermed skal der opstilles endnu flere sende/modtagemaster for at have kapacitet nok til at servicere dem alle, men det betyder også lavere sende/modtagestyrke for de enkelte master og enheder, fordi de står tættere på apparaterne og ikke skal forstyrre hinanden.

Hvordan ligger de mobile frekvenser i forhold til Wi-Fi-frekvenserne?

Til sammenligning benytter dit internet i dit hjem via Wi-Fi disse frekvensbånd:

• Et område omkring 2,4 GHz med en række frekvenser.
  
  
• Et andet område omkring 5 GHz, som er godt, hvis du bor i en boligblok med mange naboer lige i nærheden. Så kan du få en frekvens helt for dig selv uden interferens fra nabolejlighederne – og dermed en uforstyrret og hurtigere internetforbindelse. Til gengæld er signalet fra din router ikke så gennemtrængende over for væggene i dit hjem. Det svækker forbindelsen mere end for 2,4 GHz-signalerne.

Lider du af elektrostress?

Det er dejligt, at dine internetkapable apparater kan være trådløse, så du slipper for nogle af kablerne – men der betales en vis pris i forhold til legemets udsættelse for elektromagnetisk radiostråling og dens virkning i det. Hvis du benytter et ethernetkabel fra din router til din PC, slipper du for strålingen – og du opnår endda endnu hurtigere internetkommunikation via din router med det samme internetabonnement!

Hvis du vil undersøge virkningen af radiostrålingen fra mobiltelefoni og Wi-Fi på dit eget sind, sjæl og krop, kan du gøre følgende eksperiment:

Før du går i seng om aftenen, sluk da for Wi-Fi-routeren, sæt din mobiltelefon i flytilstand eller uforstyrret nattemodus, og sluk også for din eventuelle trådløse, fastnet-DECT-telefon. Læg mærke til, hvordan du har det, når du har lagt dig i din seng efter, at disse apparater er slukket.

Føler/mærker du en slags indre stilhed og dybere afslappethed i kroppen, som du ikke har kendt til i i årevis? Når du vågner efter nattens søvn, så vurdér kvaliteten af din søvn:

• Sov du dybere, end du plejer?
• Vågner du mere udhvilet og frisk, end du plejer?
• Er det lettere at stå op end normalt?

Er du normalt udsat for det, som nogle kalder for elektrostress eller elektrosmog? Du har mulighed for at afgøre det ved at gennemføre ovennævnte eksperiment.

Nogle mennesker vil nødigt slukke for deres mobiltelefon, når de lægger sig til at sove. Der kan være nogen i familien, der kan få brug for én i løbet af natten, hvorfor man ønsker at være tilgængelig. Så er man nødt til at lade telefonen være tændt – også om natten.

Teleselskaberne i Danmark har meldt ud, at de slukker for GSM/2G- og 3G-frekvenserne på et tidspunkt efter, at 5G-netværkene er udrullet. Hvornår vides ikke præcist.

Skal vi gøre noget ved det?

Det kan i øvrigt nævnes, at der er kolossale, kommercielle interesser bag udrulningen af 5G-nettet, idet det forventes, at der i de kommende år vil blive koblet et 2-cifret antal milliarder apparater op på det mobile bredbåndsnet. De mener, at der kan tjenes billioner af dollars (flere end $1.000.000.000.000) på de nye teknologier.

Får selskaberne bag magt, som de har agt, vil atmosfæren på kloden på landmasserne blive tæt af højfrekvente radiosignaler på et stort antal forskellige frekvenser.

Og mange mennesker elsker at få hurtigt internet på mobiltelefonen og vil måske også gerne gå bort fra abonnementet på deres kablede internetforbindelse til fordel for lynhurtigt mobilt bredbånd, hvor der bliver sendt Full HD-, 4K- eller 8K-tv.

Men måske kommer det til at koste os dyrt for vort åndelige, mentale, følelsesmæssige og kropslige velbefindende – vi vil måske komme til at føle os overbelastede og i en eller anden grad ”elektriske” inden i – og det i en sådan grad, at vi ikke vil være i stand til at sætte os op imod disse kommercielle giganter og kræve elektrosmoggen bragt til ophør.

Måske skal vi blot omskabe vore hjem til Faraday-bure, som er frie for radioindstråling ude fra. Det kan i øvrigt gøres ved at dække vægge, tage og gulve med fluenet af metal – det er en forholdsvis billig løsning – men det løser jo ikke problemet ude i det fri…

I sidste ende kræver det nok lovgivning – en lovgivning som nok må komme via EU, for den institution er den eneste, der virkeligt kan og tør hamle op med IT- og telegiganterne og deres industrielle økosystem.

Desuden er forskere og ingeniører allerede nu i fuld gang med at designe og teste 6G-teknologi, som vil benytte endnu højere frekvenser og kan opnå fantastisk meget hurtigere kommunikation. Her kan der meget vel gøre sig tilsvarende problemer gældende.  

VoIP – lad din mobiltelefon føre samtaler via Wi-Fi

Grunden til, at der nævnes Wi-Fi i denne artikel, er, at det kan være en del af løsningen på din dårlige indendørs mobilforbindelse.

De nyere smartphones kan føre samtaler uden om mobilsendemasterne. De benytter noget, der kaldes VoIP (Voice over IP - tale via internetprotokoller), som foregår via Wi-Fi - de såkaldte Wi-Fi-opkald. Hvis forbindelsen til mobilsendemasterne er for dårlig i dit hjem eller område, kan du slå Wi-Fi-opkald til i din telefon. Dermed kommunikerer din mobiltelefon via dit Wi-Fi-netværk uden om mobilsendemasterne. Det kræver dog, at du allerede har slået Wi-Fi til på din telefon, så den kan koble sig dit hjemlige Wi-Fi.

På en iPhone kan du slå Wi-Fi-opkald til under:

   Indstillinger > Mobilnetværk > Wi-Fi-opkald > Til

Eller:

   Indstillinger > Telefon > Wi-Fi-opkald > Til

På en Android-telefon slår du det til på denne måde:

   Indstillinger > Forbindelse > Wi-Fi-opkald > Til

Se mere om dette ved at klikke her.

Hvis du er på din arbejdsplads, i en offentlig bygning, et kulturhus eller hotel, kan du muligvis også benytte Wi-Fi-opkald.

Vælg det rette selskab med dækning, hvor du bor og færdes

Årsagen til, at der ovenfor er nævnt vores tilbøjelighed til at fastholde vores fastnettelefonselskab – også når vi har mobiltelefoni – er, at det kan være en dårlig løsning for dig at bibeholde det samme selskab til mobiltelefoni, hvis det selskab har dårlig mobildækning i dit hjem og de områder, hvor du færdes.  

Det kan være på plads i denne forbindelse at lægge loyaliteten over for sit teleselskab eller sin konservatisme til side til fordel for et andet selskab, der tilbyder en dækning, der er bedre.

Vær opmærksom på, at et teleselskab ikke er dårlig i almindelighed, blot fordi DU har dårlig mobildækning – nej, tingene forholder sig ganske anderledes. Som du nok ved, har teleselskaberne ikke fået lov til at stille mobilmaster op helt uhæmmet i det danske by- og landskab. De har været nødt til at stille dem op dér, hvor de har kunnet få tilladelse til det – og ikke nødvendigvis hvor helst de ønskede dem – hvilket kan være til ugunst for nogle af deres mobiltelefonkunder. Så selvom du har dårlig forbindelse via dit teleselskab, så kan din familie eller venner have aldeles glimrende forbindelse via selvsamme selskab.

Derfor er spørgsmålet om mobilselskab i virkeligheden en meget prosaisk sag, hvor det handler om, hos hvilket selskab du kan opnå tilfredsstillende mobiltelefoniservice, hvor du bor og ellers kommer.

Der findes mange mobiltelefoniselskaber i Danmark – men der findes kun tre mobilnetværk. Fire selskaber ejer de tre mobilnetværk. Alle mobilselskaber benytter derfor hver et af de tre mobilnetværk. De selskaber, der ikke selv ejer et netværk, er nødt til at betale for at benytte et af de tre. Ejer et selskab ikke sit eget netværk, kaldes det for en virtuel teleoperatør.

Det er en tidligere regering, der har ønsket dette koncept for at skærpe konkurrencen på det danske telemarked. Og om det lykkedes! Det er lykkedes i så høj grad, at ingen udenlandske teleselskaber mere tør konkurrere i Danmark. Konkurrencen er simpelthen blevet for hård til, at de tror på, at de kommer til at tjene penge før om mange år – om overhovedet.

Du kan finde ud af, hvilket mobilnetværk dit mobilselskab benytter, ved at ringe til dem eller tjekke dets hjemmeside. Undertiden skifter et teleselskab over til et andet mobilnetværk, så det der måtte stå på en hjemmeside, behøver ikke at være korrekt længere.

De tre mobilnetværk i Danmark ejes af henholdsvis TDC NET, 3mobil og Telia/Telenor. Du kan se hvert netværks dækningskort ved at klikke på linkene herunder:

• TDC NET
• 3mobil
• Telia/Telenor

Hvis du ikke ved, hvilket mobilnetværk dit mobilselskab benytter, kan du også herunder se en liste over en række af de danske mobiltelefoniselskaber, og hvilke netværk de benytter (2022):

Klik på det blå link for netværket herover. Her har du mulighed for at indtaste din postadresse for at se hvilken dækning netværket har dér. Men det er også en god idé at tjekke andre adresser, hvor du kommer, for at se stedets dækning. Det kan være sommerhuset, arbejdspladsen, seniorcentret, idrætshallen, hos familiemedlemmer m.m.

For hvert kort har du mulighed for at undersøge dækningen for forskellige tjenester såsom tale/sms (GSM/2G/3G) og forskellige hastigheder, der kan opnås på stedet for mobilt bredbånd – det gælder både for din smartphone og en eventuel separat mobil bredbåndsrouter – for de forskellige teknologier (3G, 4G og 5G).

Dækningskortene for de tre mobilnetværk betjenes forskelligt, så du skal lige lære at slå tjenester til og fra for at se den ”rigtige” dækning for henholdsvis indendørs og udendørs brug. Du skal være mget opmærksom og omhyggelig for at forstå, hvad farverne på dækningskortet egentligt betyder. Vær også på opmærksom, at disse kort ofte er statistiske og beregnede. Det vil sige, at teleselskabet ikke nødvendigvis har faktiske målinger for lige præcis din adresse inden- eller udendørs. Dækningen kan også være påvirket af, hvilken telefon du benytter. Nogle mobilmodeller har bedre antenner end andre.

En lang række faktorer har betydning for netværksdækningen. Er man i et tæt bebygget område, og er man indendørs, vil bygningen man befinder sig i samt omkringliggende bygninger kunne reducere signalkvaliteten. Især nyere bygninger af beton og stål kan reducere signalet betragteligt. Går man udenfor, vil man oftest opleve et bedre signal.

Der er flere faktorer, der påvirker dækningen:

• Natur - tætbevoksede træer, en skov og store bakker kan dæmpe signalet fra sendemasten. Åbne flade områder har sendemasterne lettere ved at sende til.

Bemærk: Ved en højhastighedsteknologi som 5G kan forhold som tåge; at det regner; sner; eller at der er blade på træer og buske have betydning for dæmpningen af signalet. Teknologier med lavere frekvenser end dem, der benyttes ved 5G, er mindre påvirkede af dette.

• Bebyggelse - især moderne byggerier af beton og stål - kan reducere signalet fra sendemasterne. Tætheden af bebyggelsen og bygningsmaterialerne har indflydelse på signalet.

Bemærk: Mobilsignaler kan reflekteres fra bygninger, så der modtages ekkolignende signaler med forsinkelse i forhold et mere direkte modtaget signal. Noget lignende kender du sikkert allerede fra brugen af en mikrofon i en sal, hvor det talte spredes via højttalere i det samme rum.

Ekkoet fra væggene og de tilstedeværende personer bliver normalt undertrykt af et elektronisk kredsløb ved modtagelse i mikrofonen, men undertiden hører du alligevel en hyletone i højttalerne, så teknologien er ikke perfekt.

• Afstanden til sendemasterne har betydning for styrken af det signal, man modtager på sin mobil eller sin mobile bredbåndsrouter. Er der stor afstand til nærmeste sendemast, kan det reducere hastigheden.
  
  
• Antallet af brugere på den samme sendemast, påvirker også hastigheden. Er der flere brugere på samme sendemaste, er der flere brugere om at dele mastens kapacitet. Derfor er der oftest også flere sendemaster pr. kvadratkilometer i tætbefolkede områder end i områder, der er tyndtbefolket.

Så hvis du ønsker at se tv via din mobile bredbåndsrouter (eller smartphone) i primetime (kl. 20-23) finder du måske, at tv-transmissionen pludselig standser og viser en lille roterende sol, der angiver, at tv’et er ved at bufre nok data til at genoptage visningen. Ved traditionel modtagelse af kabel-tv opstår dette problem ikke, fordi teknologien bag er helt anderledes.

Hvad skal man vælge?

Det er håbet, at du efter gennemlæsning af denne artikel er blevet bedre i stand til at vurdere, hvilket teleselskab der er godt for netop dig.

Du kan først finde dit mobilselskabs dækningskort for at se, om der skulle være problemer på en bestemt adresse.

Skriv dernæst en liste ned over de adresser, hvor det er vigtigt for dig at kunne telefonere.

Tjek derefter blot netværksdækningen for alle dine adresser for alle tre mobilnetværk for at finde det bedste for dig.

For en del mennesker er det en høj kvalitet i sig selv, at mobiltelefoni er så billig som muligt. Det gælder især, hvis man ikke har så mange penge eller skal betale flere abonnementer. Men for andre det vigtigste at kunne komme i kontakt med sit teleselskab på snart sagt ethvert tidspunkt af døgnet – og det er de villige til at betale ekstra for.

1. Teknisk support. Én måde at være billig på er, at kundeservice og teknisk support kun er åbent inden for almindelig arbejdstid – og har lukket i weekenden og på helligdage. For nogle er denne service vigtig.
   
   
2. Billigt. En anden måde at være billig på er at tilbyde alt, hvad en kunde, der er villig til at gøre en indsats selv, kan have brug for via digitale selvbetjeningsløsninger – 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
   
   F.eks. har det vist sig, at unge mennesker, der benytter sig af de allerbilligste teleselskaber, også har de mest tilfredse kunder.
   
   Tidligere skulle de selv hver måned sørge for at betale med plastikkort en måned forud. Det var et koncept, der blev kaldt, ”Ingen regning” – efter en Peter Belli-sang. Man kunne slet ikke tilmelde sit abonnement til betalingsservice. Man modtog aldrig en regning. Hvis man ikke betalte forud, kunne man ikke ringe mere. Betalte man igen, kunne man atter ringe.
   
   Til gengæld var der et væld af oplysninger på teleselskabets hjemmeside om, hvordan man klarer sine telefonproblemer selv og via selskabets selvbetjeningsløsninger. Der var også engang et teleselskab med en lavstammet mand i deres tv-reklamer, som kaldte sig, ”Little Bill”, som formidlede, at selskabet var for kunder, der kan lide små regninger – altså meget billig telefoni.
   
   
3. Personlig service. Ældre personer derimod sætter ofte pris på at ringe til og tale med et rigtigt levende menneske hos teleselskabet og modtage personlig service. Det kan være værdifuldt for dem, og noget som de er villige til at betale ekstra for. Og de orker ikke at skulle betale selv med deres kort inde på selskabets hjemmeside hver eneste måned, selvom det er billigere. Nej, ”betalingsservice, tak!” siger de. De vil have regningerne sendt med posten på rigtigt papir og betale via det almindelige banksystem. Så skal de ikke bekymre sig om betaling af regninger – det klarer banken for dem!
   
   
4. Én enkelt regning. Endvidere er der teleselskaber, der tilbyder både mobiltelefoni, fastnettelefoni og kabel-tv – og det endda med samlerabat, hvis man har mere end et produkt hos dem. Man kan endda få det hele på en enkelt regning. Det synes nogle er enklere og lettere at overskue og håndtere.
   
   
5. Fastnettelefonens styrke. Fastnettelefonien har muligvis en styrke frem for mobiltelefonien, selvom det er betydeligt dyrere at have fastnetabonnement. Selvom der sker en strømafbrydelse, virker fastnettelefonen stadig. Du kan stadig ringe til 112, 114 og 1813. Og bærer man et armbånd eller en halskæde med et lille apparat med en stor rød knap på, som ved tryk kan tilkalde en pårørende eller hjemmehjælpen, så kan det være meget mere værdifuldt end billig telefoni.  

Så det er ikke one size fits all. Det er godt at have in mente, hvilke af ovenstående kvaliteter man sætter mest pris på, når man skal finde et passende teleselskab. Der er ikke noget galt med nogen af de ovennævnte koncepter eller forretningsmodeller. Så se på listen over mobiltelefoniudbydere i tabellen længere oppe i teksten, når du skal tage stilling til disse forhold.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.

Mød PC-mødestedet på Internettet

• Om PC-mødestedet.
• Artikler om PC og Mac.
• Artikler om smartphones og tablets.

PC-mødestedet er en datastue for alle seniorer, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune og omegn. Du kan komme lige ind fra gaden, når vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16. Det er gratis, og der er intet kontingent. Medbring blot din egen PC, Mac, smartphone eller tablet.

Undertiden afholder vi også små seminarer. Har du ikke selv PC-udstyr med, har vi en enkelt stationær PC udstyret med det nye Windows 11 i rummet til fri afbenyttelse.

Mød PC-mødestedet i den fysiske verden

PC-mødestedet holder til i lokale 3 om onsdagen kl. 13-16 i: 

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe Torv 2H (bagved centret)
2860 Søborg

Stoppesteder og parkering ved Seniorklubberne

Se på et kort, hvor Seniorklubberne holder til, se busser, busstoppesteder samt parkeringspladser her.