For alle folkepensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune.
22-12-2019
Ovenfor er beskrevet, hvordan en række firmaer tilbyder streaming af professionelt producerede tv-udsendelser til seerne. Men med demokratiseringen af teknologien er det nu også muligt for den almindelige ejer af en smartphone eller tablet at streame eget live-indhold via en række sociale medier på nettet til en kreds af personer.
Det gælder Facebook, Youtube og Skype. Det vil sige, at du kan lægge et indlæg ud på f.eks. Facebook om, at du på et bestemt tidspunkt vil live-streame fra en begivenhed – f.eks. hvor du selv er hovedperson og taler om et emne – derefter streamer du, og dine venner eller specifikke Facebook-grupper har mulighed for at se videoen live. Alt, du skal gøre, er at trykke på Live-knappen under statusopdateringen for at starte en udsendelse. Efter at have trykket, deler du først med dig selv, men du kan hurtigt ændre den til at være offentlig eller til en særlig gruppe af venner.
Der findes også en række specielle live-streaming-apps, der gør det meget let at nå ud til et publikum, der er meldt til tjenesten og forbundet med dig. Det gælder den gratis Periscope-app (hent den fra Apples App Store og Androids Play Butik). Her kan man søge efter live-streams fra andre og endda lægge links til live-videoen ud på det sociale medie Twitter. Seerne kan også kommentere din egen live-udsendelse, mens den vises, og du kan se disse kommentarer under optagelsen. Du kan endog vise din geografiske lokation. Så kan eventuelle seere finde live-videoer, der sendes fra et sted i nærheden af dem selv.
Andre live-streaming-apps er Livestream, StreamNow, Instagram Live Stories, Broadcast Me, Alively, Hang W/, Twitch TV og Streamago.
Der er også negativ side ved disse live-streaming-apps. Du husker måske den højreradikale australier, der tog til New Zealand og skød muslimer i en moské. Han live-streamede begivenheden på Facebook, så hans følgere kunne følge med og enten blive frastødt og forfærdet eller blive inspireret til lignende handlinger.
Har du en iPhone, kender du sikkert allerede en én-til-én live-streaming-tjeneste: Facetime. Det er videotelefoni. Det koster ikke ekstra at benytte denne tjeneste.
Har du et overvågningskamera i dit hjem, kan du også uanset, hvor du er, kigge med på kameraet. Er du forælder, kan du fra dit arbejde kigge med, om dit barn er kommet hjem fra skole. Det er også en form for live-streaming.
Seneste kommentarer
16.09 | 14:45
Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -
01.06 | 09:36
Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/
01.05 | 11:41
God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.
30.12 | 10:15
glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt