For alle folkepensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune.
12-12-2020
Så findes der internetsupermarkedet www.intervare.dk. Her kan du købe ind til priser, som du finder i Netto – i hvert fald for over 1000 varer ud af 11000 i deres katalog.
Du får leveret lige til døren. Du kan vælge ud fra et katalog – fra ferskvarer på køl, grønt, kolonial til isenkram, personlig pleje og specialiteter.
Foto: Colourbox.
Kan du ikke selv finde ud af at bestille varerne via Internettet, kan du blot ringe på tlf. 70 27 72 33, så vil en venlig medarbejder hjælpe dig igennem bestillingsprocessen.
Det er trygt, for den samme medarbejder hjælper dig med indkøbene hver uge. Det er også en fast chauffør, der leverer varerne hjem til dig.
Men du kan kun benytte denne indkøbstjeneste, hvis du er visiteret til det af din kommune.
”Karina ringer til mig hver uge og hjælper mig med min bestilling. Hun smiler i telefonen og er altid parat med en løsning, hvis jeg vil ændre noget. Det er god, venlig service, og jeg føler mig tryg ved både at bestille og få leveret.”
– Kirsten Andersen, 90 år, kunde hos Supermarkedet Intervare.
Her er hvad Intervare selv skriver om supermarkedet.
I Supermarkedet Intervare har vi igennem 20 år specialiseret os i at levere et stort udvalg af friske dagligvarer til dig, der har behov for at få hjælp til de ugentlige indkøb.
Vi samarbejder med næsten halvdelen af landets kommuner, der har valgt at betro os den tillidsfulde opgave, det er at levere de ugentlige indkøb direkte hjem til dig.
Det er kommunen, der beslutter, om du har brug for hjælp til indkøb. Bliver du visiteret til at få indkøbshjælp, og vælger du os som leverandør, så sørger vi for resten.
Vi hjælper dig med at udvælge og bestille, og du får varerne leveret af en fast chauffør, der kommer på en fast ugedag efter aftale.
Sådan får du indkøbshjælp med omtanke:
Når du taler med os, gør vi meget ud af at lytte og hjælpe dig med at finde lige netop de dagligvarer, du har brug for. Hen ad vejen lærer vi hinanden godt at kende, og vi tager os den tid, der skal til. Når chaufføren kommer med varerne, er det et glædeligt gensyn, hvor tålmodighed, forståelse og hjælpsomhed er en selvfølge.
Med Supermarkedet Intervare er du og dine indkøb med andre ord i trygge hænder – hele vejen fra bestilling til levering.
Det er din kommune, der har en aftale med os, men det er dig og os, der har kontakten. Enten direkte eller gennem din hjemmehjælper. Når du først har fortalt kommunen, at du vil have dine indkøb leveret af os, har vi den løbende kontakt, og vi lærer hinanden godt at kende.
Du vælger i samarbejde med din kommune blandt følgende bestillingsmuligheder:
”Jeg bliver i godt humør af at hjælpe kunderne over telefonen - både med stort og småt. Ting er til for at blive løst, og jeg er glad for at gøre en forskel. Det er utrolig vigtigt for mig at vise omsorg overfor kunderne, ved at lytte til og forstå den enkeltes behov.”
– Karina, kundeservice.
Sammen med dine indkøb får du helt automatisk leveret en tilbudsavis med næste uges særligt gode tilbud.
Chaufføren tager gerne dine tomme flasker med og afregner panten kontant. På samme måde kan han sætte dine køle- og frostvarer på plads med det samme. Det forstår vi godt kan være en kærkommen hjælp.
Vi kommer nemlig rundt i næsten halvdelen af landets kommuner, og vi sætter en ære i at hjælpe hver enkelt.
”Mine ture bringer mig forbi alle mine faste kunder, som jeg kender rigtig godt. Jeg ved, hvem der gerne vil have sat varerne på køl, hvor jeg bare kan gå ind, og hvor hunden måske skal have et klap. Folk er glade for at jeg kommer, og det gør mig glad! Når dagen er omme, er det rart at vide, at kunderne har fået alt det, de skal bruge.”
– Michael, chauffør.
Det eneste du betaler for, er de varer, som du køber. Selve omkostningen til indkøb, lagerføring, pakning og levering afregnes mellem din kommune og Supermarkedet Intervare.
Hos Supermarkedet Intervare er der ingen begrænsninger i mængden af varer, som du kan bestille. Du kan bestille en enkelt liter mælk eller bestille til den store familiefest.
Vi leverer uanset, hvor mange varer du bestiller, og hvor meget de vejer.
Du modtager ved hver levering en faktura. På fakturaen fremgår prisen for hver vare, et totalbeløb, samt et fakturanummer. Betalingen foregår automatisk enten via betalingsservice eller med elektronisk dankortbetaling. På denne måde skal du ikke bekymre dig om at have kontanter eller kreditkort frem ved levering.
Vi anbefaler, at du tilmelder dit betalingskort. Dette betyder, at du ved hvert indkøb kan se transaktionen i din bank og derved løbende kan følge med. Ligeledes vil du i tilfælde af tilbagebetaling nemt og hurtigt kunne se beløbet på din konto. Du kan let tilmelde dit betalingskort ved at ringe til vores kundeservice på telefon 70 27 72 33.
Alternativt kan du ved opstart få tilsendt en tilmeldingsblanket med vedlagt svarkuvert.
Du har også mulighed for at tilmelde dig betalingsservice (PBS) ved at kontakte din bank og give følgende oplysninger:
Dit kundenummer
PBS-nr.: 03325091
Deb.gr.nr.: 00001
Det kan også gøres nemt og hurtigt digitalt i din netbank eller via link direkte fra vores hjemmeside. Alternativt kan du ved opstart få tilsendt en tilmeldingsblanket med vedlagt svarkuvert. Bemærk, at der pålægges et PBS-gebyr på kr. 5,00 pr. månedlig opkrævning.
Såfremt du ved opstart ikke har besluttet, hvilken betalingsform du foretrækker, da fremsendes girokort i mellemtiden. Dette er dog kun en midlertidig løsning, og der opkræves gebyr på kr. 25,00 pr. opkrævning.
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Fra etableringen i år 2000 har vi fokuseret på dette ene forretningsområde.
Vi kan tilbyde et unikt fuldservicekoncept tilpasset borgernes og kommunernes behov, hvor vi selv styrer alle processer fra bestilling, varemodtagelse til pakning, samt leverer dem direkte til køkkenbordet.
Med konceptet skaber vi tryghed og stabilitet på et vigtigt område i hjemmeplejen. Vigtigst af alt, får alle borgere adgang til samme gode ensartede service. Det handler om at skabe livskvalitet, og sørge for, at de som ikke længere selv kan komme ud at handle, ikke afskæres de mange valgmuligheder, der ellers er på markedet. Det afspejler sig i vores brede varesortiment. Resultatet er for kommunerne en effektivisering, der frigiver dyrebare ressourcer.
For at være ajour med udviklingen i kommunerne, er vi i jævnlig dialog med hjemmeplejegrupperne, og holder løbende statusmøder med kommunerne. På den måde sikrer vi kvaliteten af vores ydelser.
De kommuner, der vælger et samarbejde med Intervare, kan være sikker på en professionel, løbende og tæt dialog.
Vælger kommunen at konkurrenceudsætte opgaven, er det fortsat kommunen selv, der fastsætter kvalitetskravene, men lader det være op til markedet at afgøre til hvilken pris, opgaven kan løses. Typisk vil vi i Intervare fastsætte prisen ud fra indholdet i kravspecifikationen, antallet af visiterede borgere samt geografien.
Supermarkedet Intervare forsøger med følgende tiltag at minimere risikoen for spredning af COVID-19. Det er vigtigt at pointere, at ingen af vores chauffører er smittet eller udviser tegn på smitte.
Læs mere ved at klikke her: www.intervare.dk
Kan du selv klare at bestille dagligvarer via Internettet?
Så kan du læse mere om flere andre netbutikker med forskellige koncepter på vores blog her.
Seneste kommentarer
16.09 | 14:45
Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -
01.06 | 09:36
Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/
01.05 | 11:41
God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.
30.12 | 10:15
glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt