For alle folkepensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune.
Kære deltagere i Ældrestyrken,
Så har vi møde i Ældrestyrken torsdag den 27. marts kl. 12-15.
Vi passer på hinanden og os selv ved at være opmærksomme på symptomer (influenza og Covid), så bliv hellere hjemme (hvis du har symptomer) og kom til næste møde!
Verdensmål 11: At gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
Vi får besøg af Anders Laubjerg, tidligere tillidsmand på B&W-skibsværft og formand for Metal i København, nu formand for skibssmedenes Seniorklub i Metal-København og forfatter.
Anders Laubjerg tegner et billede af, hvad der er sket med Hovedstaden de sidste 30 år. Med baggrund i to interviewbøger af Anders Laubjerg, Den store bølge (2006) og Blæst om Ørestad (nov. 2024), tegnes et portræt af København fra arbejder- og industriby til en kosmopolitisk by.
Emne: København på sporet ?
Der vil være frokost samt kaffe/te 😊
Tilmelding til Isabella Mørch: isabella.m1@godmail.dk eller mobil 27641511 inden 23. marts!
Mødet afholdes i vores vante lokale i
Aktivitetshuset "Seniorklubberne i Høje Gladsaxe" (i køkkenlokalet)
Høje Gladsaxe Torv 2H
2860 Søborg
Gode hilsner
Tovholdergruppen
To værker forfattet af Anders Laubjerg.
Kære deltagere i Ældrestyrken
Vores næste møde er torsdag den 27. februar kl. 12-15.
Vi passer på hinanden og os selv ved at være opmærksomme på symptomer (influenza og Covid), så bliv hellere hjemme (hvis du har symptomer), og kom til næste møde!
Verdensmål 15.
Livet på land.
WFA (World Federation for Animals) vil arbejde for en mere bæredygtig fødevareproduktion med fokus på god dyrevelfærd og flere plantebaserede fødevarer. Dyrenes Beskyttelse er involveret, fordi dyrevelfærd er et globalt anliggende, og ønsker et nyt verdensmål for dyrevelfærd. Visionen er en verden, hvor man anser dyr som levende og sansende væsener, og hvor alle dyr lever et godt liv med god dyrevelfærd.
Vi får besøg af Dyrenes Beskyttelse ved Kristian (frivillig) og Sophia Otte (dyreværnsmedarbejder), som vil komme ind på dyrevelfærd, at være frivillig og mærkesager i organisationen.
Der vil være en let frokost samt kaffe/the.
Tilmelding til Isabella Mørch: isabella.m1@godmail.dk eller mobil 27641511 inden 23. februar!
Mødet afholdes i vores vante lokale i
Aktivitetshuset "Seniorklubberne i Høje Gladsaxe" (i køkkenlokalet)
Høje Gladsaxe Torv 2H
2860 Søborg
De bedste dyre-hilsner
Tovholdergruppen
Kære deltagere i Ældrestyrken,
Håber alle er kommet godt ind i det nye år. Nu tager vi fat på møderne i 2025 med spændende indhold, inspirerende dialog & samvær og glade stunder. Den sidste torsdag i måneden 😊
Vores første møde er torsdag den 30. januar kl. 12 – 15.
Vi passer på hinanden og os selv, ved at være opmærksomme på symptomer (influenza og Covid), så bliv hellere hjemme (hvis du har symptomer) og kom til næste møde!
Verdensmål 3, Sundhed og trivsel: at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.
Vi får besøg af Michael Dorph Jensen, Byrådet (Ø), formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Medlem af Psykiatri- og Handicapudvalget samt Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget.
Michael vil bl.a. komme ind på nogle udvalgssager (2024), den nye ældrelovgivning/reform og konsekvenserne af denne. Hvordan ser det ud i Gladsaxe?
Der vil være frokost samt kaffe /te.
Tilmelding til Isabella Mørch: isabella.m1@godmail.dk eller mobil 27641511 inden 25. januar!
Michael Dorph Jensen.
Mødet afholdes i vores vante lokale i
Aktivitetshuset "Seniorklubberne i Høje Gladsaxe" (i køkkenlokalet)
Høje Gladsaxe Torv 2H
2860 Søborg
De bedste senior-hilsner
Tovholdergruppen
Ældrestyrken blev oprettet i 2011 som en selvstyrende gruppe for personer over 60 år i Gladsaxe med interesse for sociale forhold, ældrepolitik, kulturelle og lokalhistoriske emner
og international politik.
Vi mødes kl.12.00 til ca. 15.00 den sidste torsdag i hver måned, hvor vi spiser frokost sammen, synger og drøfter aktuelle samfundspolitiske og historiske emner med vægt på dialog og debat.
Møderne er åbne for alle interesserede, men tilmelding er nødvendig senest 3 dage før mødets afholdelse af hensyn til frokosten, og fordi vi max kan være 25 deltagere.
Vil du vide mere om vores aktiviteter, kan du ringe og høre nærmere via Isabella Mørch, isabella.m1@godmail.dk eller mobil: 27641511.
Ældrestyrkens folder fra 2020
Klik for at downloade vores 4-sidede A5-folder om bl.a. vores mødeaktiviteter i 2020.
Vi ønsker alle en god jul, og et dejligt nytår og så ses vi igen den 30. januar 25.
Skabt via Midjourney.
Kære deltagere i Ældrestyrken
Vores kommende møde er torsdag den 31. oktober kl. 12–15. Vi passer på hinanden og os selv ved at være opmærksomme på symptomer (influenza og Covid). 😊
Verdensmål 11, delmål 4: Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes. Delmålet (11,4) opfordrer regeringer, samfund, organisationer til at tage ansvar for at beskytte og bevare disse ressourcer.
Vi får besøg af Kenn Schoop, cand.mag. i samfundsfag og historie, tidligere gymnasielærer, forfatter og aktiv i SFAH – Selskabet for Arbejderhistorie.
Foredrag om arkitekten Ivar Bentsens værker samt virke indenfor:
Kenn Schoop.
Der er let frokost samt kaffe/te 😊
Tilmelding til Isabella Mørch: isabella.m1@godmail.dk eller mobil 27 64 15 11 inden 26. oktober.
Mødet afholdes i vores vante lokale i
Aktivitetshuset "Seniorklubberne i Høje Gladsaxe" i køkkenlokalet
Høje Gladsaxe Torv 2H
2860 Søborg
Efterårs-hilsner fra
Tovholdergruppen.
Arbejderboliger på Nørreled i Holbæk.
Foto: Ivar Bentsen (Det Kgl. Bibliotek).
Kære deltagere i Ældrestyrken
Sommeren går på hæld og vi er tilbage i ’Styrken’ – vores kommende møde er torsdag den 26. september kl. 12-15. 😊
Vi passer på hinanden og os selv, ved at være opmærksomme på symptomer (influenza og Covid), så bliv hellere hjemme (hvis du har symptomer) og kom til næste møde! 😊
Verdensmål 11, delmål 4: Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes. Delmålet (11,4) opfordrer regeringer, samfund, organisationer til at tage ansvar for at beskytte og bevare disse ressourcer. Unesco’s 2003-konvention sikrer den levende kulturarv, som er vigtig og en del af det, der former os som mennesker og binder os sammen i fællesskaber.
Vi får besøg af Christian Holtet, forfatter, medlem af bestyrelsen for SFAH og tidl. redaktør (DR).
SFAH står for Selskabet for Arbejderhistorie. SFAH blev dannet i 1970 som et resultat af det opsving, studiet af arbejderbevægelsens historie oplevede fra slutningen af 1960’erne.
Christian vil komme ind på noget om tilblivelsen af SFAH, lidt om hvad de laver og så om deres podcast.
Christan Holtet.
Slaget på Fælleden, 5. maj 1872.
© Erik Henningsen, 1899. Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Der er let frokost samt kaffe/te 😋
Tilmelding til Isabella Mørch: isabella.m1@godmail.dk eller mobil 27 64 15 11 inden 21. september.
Mødet afholdes i vores vante lokale i
Aktivitetshuset "Seniorklubberne i Høje Gladsaxe" i køkkenlokalet
Høje Gladsaxe Torv 2H
2860 Søborg
Sensommer-hilsner fra
tovholdergruppen.
Kære deltagere i Ældrestyrken
I år går sommerturen til….Bagsværd! Torsdag den 16. maj kl. 10:15 – ca. 13:30.
SIKRE AT ALLE HAR ADGANG TIL VAND OG SANITET, OG AT DETTE FORVALTES BÆREDYGTIGT
Vi skal besøge Bagsværd Vandværk – og høre om "fra grundvand til glas." Det er forsyningsselskabet Novafos, der har ansvaret for vandforsyningen i Gladsaxe, mens Gladsaxe Kommune er myndighed og fører tilsyn med, at drikkevandet lever op til kvalitetskravene.
Selve Bagsværd Vandværk blev oprindelig bygget i 1921. Vandværket havde 1 indvindingsboring, der hentede vand i 80 meters dybde. I 2013 blev det gamle vandværk revet ned, og opbygningen af det nuværende vandværk gik i gang.
Bagsværd Vandværk ligger i et tæt bebygget område, så selvom vandværket er et moderne teknisk anlæg, er det udformet, så det passer ind i boligområdet. Det nuværende Bagsværd Vandværk stod færdigt i 2015. Vi finder vandværket på Bindeledet 33, 2880 Bagsværd.
Bagsværd Vandværk på Bindeledet.
Gottlieb Paludan Architects har sørget for at værket med sin placering - midt i et boligområde i det centrale Bagsværd - har fået en kvalificeret arkitektonisk behandling, som tilgodeser både myndigheders og omkringboendes krav og forventninger.
Dit drikkevand har været her siden livets begyndelse for næsten 4 milliarder år siden.
Vores vand er en del af et kredsløb, hvorfra det hentes op, bruges, renses og sendes tilbage i kredsløbet igen. Det er det samme vand, vi bruger igen og igen, og det betyder, at vi skal passe på det.
Efter rundvisningen slentrer vi til Cafe Sisko, som ligger Bagsværd Hovedgade 116B. Her venter os lækkert smørrebrød. Husk, at vi skal betale for egne drikkevarer!
Af hensyn til arrangementet bedes tilmelding ske inden 8. maj til Isabella (isabella.m1@godmail.dk eller tlf. 27 64 15 11) og samtidig oplyse om, hvorvidt man er vegetar 😊
Sommerhilsner fra tovholdergruppen med god sommer, og vi ses igen den 26. september kl. 12 😊
Fra Bagsværd station til vandværket er der ca. 260 meter, og
vi mødes foran vandværket kl. 10:17 (Bindeledet 33).
Kære deltagere i Ældrestyrken,
Der er møde i Ældrestyrken torsdag den 25. april kl. 12 – 15.
Vi passer på hinanden og os selv ved at være opmærksomme på symptomer (influenza og Covid), så bliv hellere hjemme (hvis du har symptomer) og kom til næste møde 😊!
STØTTE FREDELIGE OG INKLUDERENDE SAMFUND. GIVE ALLE ADGANG TIL RETSSIKKERHED OG OPBYGGE EFFEKTIVE, ANSVARLIGE OG INDDRAGENDE INSTITUTIONER PÅ ALLE NIVEAUER.
16.1. Alle former for vold og voldsrelateret dødsfald skal reduceres væsentligt overalt.
I krigen i Ukraine og Palæstina har mange tusinder mistet livet (soldater og civile). Store ødelæggelser og mangel på hospitaler, mad og vand. Oprustning og udvikling af nye våben og strategier. Er der alternativer?
Vi får besøg af Gerd Gottlieb, Kvinder i Sort og Ida Harsløf, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Kvinder, fred og sikkerhed
som fortæller om henholdsvis kvindefredsnetværket Kvinder i Sort og om arbejdet i Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed for at sikre kvindeperspektiv i fredsprocesser.
Tilmelding til Isabella Mørch på isabella.m1@godmail.dk eller mobil 27 64 15 11 inden 22. april!
Mødet afholdes i vores vante lokale i
Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Køkkenlokalet
Høje Gladsaxe Torv 2H (bag Høje Gladsaxe Center)
2860 Søborg
Fredelige hilsner fra
Tovholdergruppen
PS. Vores sommertur i år går til Bagsværd. Det bliver den 16. maj (kl. 10:45 – 14:00). Vi skal på rundvisning på Bagsværd Vandværk. ’Fra grundvand til glas’ – dit drikkevand har været her siden livets begyndelse for næsten 4 milliarder år siden! Vi skal passe godt på det. Efter besøget går vi indenom Cafe Sisko.
Kære deltagere i Ældrestyrken,
Der er møde i Ældrestyrken torsdag den 21. marts 2024 kl. 12–15 (NB: torsdag før påske).
Vi passer på hinanden og os selv ved at være opmærksomme på symptomer (influenza og Covid), så bliv hellere hjemme, hvis du har symptomer, og kom til næste møde ! 😀
Vi får besøg af Mogens Jørgensen, Bedsteforældrenes Klimaaktion, temagruppe i 350 Klimabevægelsen.
BKA er engageret direkte i EGC, European Granparents for Climate med fokus på EU og det kommende EU valg til juni.
”Vi er mennesker som dig. Mennesker, der er gået sammen for at sætte skub i den danske klimapolitik. Vi gør det for dem, vi elsker, og for retten til at leve i tryghed på en beboelig planet”.
Mogens vil give en kort præsentation af bedsteforældrenes klimaaktion, BKA, og hvorfor de organiserer sig.
Der vil være frokost samt kaffe / te.
Tilmelding til Isabella Mørch på isabella.m1@godmail.dk eller mobil 27 64 15 11 inden 17. marts.
Mødet afholdes i vores vante lokale i
Aktivitetetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Køkkenlokalet
Høje Gladsaxe Torv 2H (bag Høje Gladsaxe Center)
2860 Søborg
Klima-hilsener fra
Tovholdergruppen
Kære deltagere i Ældrestyrken
Der er møde i Ældrestyrken torsdag den 29. februar kl 12 – 15. 😄
Vi passer på hinanden og os selv, ved at være opmærksomme på symptomer (influenza og Covid), så bliv hellere hjemme (hvis du har symptomer) og kom til næste møde 😄!
Vi får besøg af Søren Søndergaard, MF.
Søren vil komme ind på sagen om Scandinavian Star.
Søren Søndergaard, MF.
Scandinavian Star sejlede fra Oslo 6. april 1990 med 482 passagerer og besætningsmedlemmer om bord.
På turen til Frederikshavn udbrød en omfattende brand på færgen, og 159 personer mistede livet (33 af dem var danskere).
Søren har fået folketinget med på en uvildig undersøgelseskommission, som kommer med sin afrapportering inden sommer og sidder i Folketingets følgegruppe for Scandinavian Star.
På mødet vil han fortælle om, hvad der egentlig skete den gang, hvor de store gåder er, og hvor sagen står i dag.
Der er frokost samt kaffe / te 😄
Tilmelding til Isabella Mørch: isabella.m1@godmail.dk eller mobil: 27641511 inden 23. februar.
Mødet afholdes i vores vante lokale i
Aktivitetetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Køkkenlokalet
Høje Gladsaxe Torv 2H
2860 Søborg
De bedste hilsner,
Tovholdergruppen 😄
Arkivfoto: Terje Fredh/Sjöhistoriska museet.
25.01.24 – Minna Vadskjaer – om Seniorrådet