For alle folkepensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune.
23-02-2020
Mange seniorer er ikke klar over, at de selv kan indstille deres mobiltelefon til viderestilling ved manglende strøm på telefonen, ved optaget eller slå telefonsvareren til eller fra. Man kan også indstille, hvor lang tid der skal gå, før der viderestilles eller viderestilles til telefonsvareren. Det er endvidere muligt at sende en SMS tilbage til den, der ringer op for at melde, at du ringer tilbage senere. Vi ser her på, hvordan disse ting kan gøres.
Koder til indstilling af mobiltelefonen
Flere ting kan indstilles af brugeren selv ved indtastning af særlige opringsningskoder. Koderne i nedenstående skema kan indtastes på opkaldsappens taltastatur med opringning som afslutning.
Viderestillingstjeneste | Aktivér | Afmeld & afregistrér | Afmeld & behold | Vis status | Genaktivér |
Ubetinget viderestilling: | |||||
Alle opkald | *21*[telefonnummer]# | ##21# | #21# | *#21# | *21# |
Betinget viderestilling: | |||||
Hvis optaget | *67*[telefonnummer]# | ##67# | #67# | *#67# | *67# |
Hvis ikke besvaret (se nedenfor for ringetidslængde) | *61*[telefonnummer]# | ##61# | #61# | *#61# (også med ringetidslængde | *61# |
Hvis telefonen er uden for rækkevidde eller slukket | *62*[telefonnummer]# | ##62# | #62# | *#62# | *62# |
Alle viderestillinger | *002*[telefonnummer]# | ##002# | #002# | *#002# | *002# |
Alle betingede viderestillinger | *004*[telefonnummer]# | ##004# | #004# | *#004# | *004# |
Hvis præfikskoden til viderestillingskommandoen er ”**” (i stedet for det sædvanlige ”*”), registreres telefonnummeret i den kommando i telefonnetværket.
Hvis viderestillingen derefter deaktiveres ved brug af kommandoen med en enkelt ”#”, vil du senere kunne genaktivere denne viderestilling med en enkel ”*”-kommando uden et telefonnummer i. Viderestillingen genaktiveres
så til det registrerede nummer i telefonnetværket. Hvis man f.eks. benytter koden for uden-for-rækkevidde i viderestillingskommandoen:
**62*12345678#
kan man derefter deaktivere viderestillingen med:
#62#
Senere er det muligt at genaktivere uden-for-rækkevidde-viderestillingen uden at angive et telefonnummer med:
*62#
Efter ovenstående kommando vil alle opkald til telefonen, mens den er uden for rækkevidde, blive viderestillet til det tidligere angivne telefonnummer. Det er muligt at aktivere denne facilitet til et andet nummer end det registrerede, mens det registrerede nummer stadig bevares i telefonnetværket til senere brug. F.eks. vil indtastning af følgende kommando:
*62*12341234#
resultere i, at opkald bliver viderestillet til det andet telefonnummer (og ikke til det først registrerede telefonnummer fra den foregående kommando).
Slå telefonsvareren fra på mobiltelefonen
Nogle mennesker ønsker ikke at have telefonsvarerfunktion på deres mobiltelefon, men det er standard med denne facilitet hos alle teleudbydere. Ønsker du at slå den fra, kan det gøres med følgende kommando, der egentligt standser alle viderestillinger. Indtast følgende kode på opkaldsappens nummertastatur:
##002# og ring op.
Det betyder også, at når nogen ringer op til din telefon, bliver den ved med at ringe, indtil opkalderen bliver træt og lægger røret på.
Slå telefonsvareren til
Hvis telefonsvareren på din mobiltelefon ikke er slået til, kan du gøre det ved at indtaste en kode på opkaldsappens nummertastatur. Her er koderne for en række teleudbydere:
Indstilling af forsinkelse før viderestilling
Det er muligt at indstille antallet af sekunder, telefonen vil ringe, før den viderestilles. Det angives ved at indsætte ”*[TK]*[sekunder]” før den afsluttende ”#”, hvor [TK] er tjenestetypekode (11 for tale, 25 for data og 13 for fax), og [sekunder] er antallet af sekunder i skridt på 5 sekunder. Hvis [TK] udelades (blot ”**[sekunder]”), bliver alle tjenestetyper som standard omstillet. F.eks. kan viderestilling ved manglende svar, før opkaldet viderestilles til telefonsvareren, indstilles med:
*61*[telefonsvarernummer]**[sekunder]#
Viderestilling af taleopkald kan kun indstilles med:
*61*[telefonsvarernummer]*11*[sekunder]#
[sekunder] kan kun være 5, 10, 15, 20, 25 eller 30 før viderestilling. Alle større værdier såsom 45 eller 60 vil føre til, at viderestillingskommandoen afvises og en fejlmeddelelse vises.
Har du mobiltelefonabonnement hos YouSee, kan du sætte ringetidslængden, før der viderestilles til telefonsvareren, til 30 sekunder ved indtastning af følgende kode som telefonnummer i opkaldsappen:
**61*20171717**30# og afslut ved at trykke på opringningsknappen.
Læs mere om indstilling af ringetidslængden på mobiltelefonen her.
Med venlig hilsen
Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.
Seneste kommentarer
16.09 | 14:45
Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -
01.06 | 09:36
Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/
01.05 | 11:41
God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.
30.12 | 10:15
glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt