Kom og vær med i en af de 10 aktiviteter i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe!

Kom og vær med i en af de 10 aktiviteter i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe!

Del siden




















En samtalegruppe. Billedet skabt via Midjourney.


Kom og vær med i vores Samtaleklub i Aktivitetshuset ”Seniorklubberne i Høje Gladsaxe”


Savner du nogen at tale med om løst og fast eller måske om mere alvorlige emner, der optager dig? Så er vores nye samtaleklub for seniorer måske noget for dig. Samtaleklubben er stadig i sin opstartsfase, så du kan sagtens nå at være med. Klubben hører ind under Aktivitetskredsen i Høje Gladsaxe. Denne samtaleklubs form er samtalesaloner i mindre grupper, så deltagerne kommer til at kende hinanden efterhånden, som man mødes.


Læs mere Samtaleklubben her. 









Kom og vær med til hyggelig banko i Aktivitetshuset ”Seniorklubben i Høje Gladsaxe”


Bankospillet afholdes altid 2. torsdag i måneden fra kl. 14 til ca. 16.


Dørene åbner kl. 13, så der er god tid til at købe bankopladser samt kaffe, te og brød hos de frivillige.


Læs mere om bankospillet her.

Kom til spændende fyraftensarrangement med foredrag den 1. fredag i måneden kl. 13-15 i Aktivitetshuset ”Seniorklubberne i Høje Gladsaxe”


Hver gang får vi besøg af en spændende gæst med noget på hjerte, som fortæller underholdende historier, personlige anekdoter og deler ud af sin viden, indsigt og erfaringer. Eller giver sin vinkel på betydningsfulde begivenheder. 

Så sæt allerede nu ❌ ved denne og kommende fredage i efteråret 2024:

 

Fredag den 4. oktober


I anledning af, at Dansk Posthistorie kan fejre 400 år i år, gør formand for Danmarks Stempelsamlerforeningen, Erland Hansen, os klogere på historien bag postvæsenet samt hvilken betydning, danske poststempler har haft.


Undervejs runder Erland også posthistorie fra Søborg og Gentofte Postkontor.


Læs mere Filmklubbens Venners foredrag den fredag og andre fredage her.

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe har noget for alle


Side 19 i Gladsaxe Kommunes seniorblad "60+" for august 2022.

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe

Seniorklubbernes folder 2019

Tryk på billedet herover for at downloade Seniorklubbernes folder 2019 i PDF-format.

Seniorklubberne er et tilbud til Gladsaxe Kommunes pensionister, unge som gamle uanset etnisk baggrund. Lokalerne er handicapvenlige og egnet til kørestolsbrugere. Der er bl.a. et handicaptoilet. 

Seniorklubberne er et brugerstyret sted, som de 10 grupper/foreninger/klubber og den daglige, brugervalgte ledelse styrer i fællesskab.

Henvendelse kan ske til de enkelte klubber.

Der er mulighed for at søge kørsel med Harbirk.

Flere buslinjer standser ved Høje Gladsaxe Centret: 4A, 68, 160 og 164. Der er desuden gode parkeringsmuligheder

Kom og se om vi er noget for dig! Du kan møde op i en af klubberne nogle få gange, få en kop kaffe eller the og tale med de frivillige og medlemmerne. Det er uforpligtende.

Hvis du synes om os, kan du blive medlem ved at betale kontingent til en af klubberne. Ikke alle aktiviteter kræver medlemskab eller kontingent. 

Foto: Lars Laursen. Få det gratis blad, "Dit Høje Gladsaxe", på 82 sider om alle fritidsaktiviteter i Høje Gladsaxe. Klik på billedet for at se det mere detaljeret.

Folder om alle aktiviteter i Høje Gladsaxe - også i Seniorklubberne!

Foto: Lars Laursen. Få det gratis blad,


Vores HG
har færdiggjort en folder om de 80 klubber, selvorganiserede grupper og aktiviteter i

  • Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe,
  • Bibliotek+,
  • Beboerhuset Pulsen,
  • Haraldskirken
  • og resten af Høje Gladsaxe-bebyggelsen.

Der er en stak af bladene i trykt form i Seniorklubberne.

En anden mulighed er at afhente et eller flere eksemplarer af det 82-sider store og gratis blad i Bibliotek+, der ligger på forsiden af Høje Gladsaxe Center, i bibliotekets bemandede åbningstid.

Du kan også downloade en digital udgave af bladet – lige til at vise på din smartphone eller PC ved at klikke her.

Aktivitetshuset aktiviteter


Aktivitetskredsen søger flere medlemmer til Musikcaféen, håndarbejdsklubben Flittige Hænder, malerklubben Det Kreative Værksted og Mad- & Filmklubben. Læs mere her på siden

Om Seniorklubberne i Høje Gladsaxe Bladet

Ovenstående er et opslag om Seniorklubberne på side 2 i beboerbladet Høje Gladsaxe Bladet for september 2022. Du kan læse om de nævnte klubber ved at klikke på klubnanvne i menulinjen øverst på denne webside.

Ellers få et hurtigt kig på dem herunder. Klik på linket for klubben for at få mere at vide. 

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe – en intro

Seniorklubberne består i dag af 10 aktivitetsgrupper for seniorer og førtidspensionister. Det er et brugerstyret sted for borgere fra Gladsaxe Kommune og omegn - uanset etnicitet. Klik herover for at starte videoen.

Mad- & Filmklubben

Vi er en madklub for 60+ere i Gladsaxe Kommune og omegn - med indlagt filmvisning m.m. Det er en af aktiviteterne i Aktivitetskredsen.

Henvendelse

Johnny Bjørnestad, tlf. 24 85 20 92.
E-mail: bjornestadsol@gmail.com 

Onsdagsklubben

Vi er et socialt mødested for kvinder med fokus på fællesskab og aktiviteter som samvær, hygge, snak, frokost, syning, strikning, håndarbejde, ture og udflugter, foredrag og ud at spise sammen på café og restaurant.

Henvendelse

Nusrat Khan, tlf. 71 59 24 02.
E-mail: nusratarakhan1956@hotmail.com 

Café Vera

Klubben er for seniorer i Gladsaxe Kommune i alderen 50+. Hvis du ønsker at møde andre mennesker, hygge dig og være med til snak, brød og kaffe eller te, så kom og mød os. 

Det besluttes fra gang til gang blandt de fremmødte, hvad vi skal bruge tiden til. Det kan være at tale sammen, lytte til hinanden, gå en tur eller lave mad sammen. 

Henvendelse

Kirsten Lyshøj Nielsen, tlf. 20 43 70 10.

Aktivitetskredsen i Høje Gladsaxe

Klubben har mange grupper, der hygger sig med gåture – håndarbejde (strik, broderi, syning m.m.) - litteratur - maleri – bankospil – skovture.

Vi har fire selvstændige aktiviteter:

  1. Det Kreative Værksted - maleri, tegning og quilling.
  2. Flittige Hænder - syning, strik, broderi, hækleri.
  3. Musikcaféen - vi hygger os og synger til klaverakkompagnement.
  4. Gåtursholdet - vi går ture sammen i Gladsaxe Kommune.

Klik på et af de blå link herover for at få mere at vide om den enkelte aktivitet. 

Ældrestyrken i Gladsaxe

Ældrestyrken blev oprettet i 2011 for ældre over 60 år med interesse for sociale forhold, ældrepolitik, kulturelle og lokalhistoriske emner og international politik. Vi mødes i Seniorklubberne sidste torsdag i hver måned kl. 12:00-15:00, hvor vi spiser frokost sammen, hvorfor tilmelding er nødvendig mindst tre dage før.

Henvendelse

Vil du vide mere om vores aktiviteter eller tilmelde dig, kan du ringe og høre nærmere via Isabella Mørch, isabella.m1@godmail.dk eller mobil 27641511 eller gå ind på vores hjemmeside: aeldre.enhedslisten.dk

Filmklubbens Venner af 2012

Vi er en klub for folke-, førtidspensionister og efterlønsmodtagere i Gladsaxe Kommune og omegn. Hvis du har interesse for at arbejde med videofilm - optage og redigere - er vi måske noget for dig! 

Vi benytter også tid på filmforestillinger, som er åbne for både medlemmer og udefra kommende gæster. Vi viser film, som medlemmerne har optaget og redigeret. Det kan være fra de årlige skovture, som Gladsaxe Kommune arrangerer for de ældre på Sjælland og andre steder. Det kan også være optagelser af koncerter og foredrag rundt omkring. 

Når vi har filmvisningsdage, serverer vi kaffe, the og kage til en beskeden pris. 

Henvendelse

Du kan henvende dig til formand Johnny Bjørnestad på tlf. 24 85 20 92 eller e-mail bjornestadsol@gmail.com.  

PC-mødestedet

  • Har du problemer med din pc?
  • Er der noget, der driller?
  • Behøver du hjælp til en opgave? 

Kom som du er og få hjælp fra flere dygtige frivillige. Medbring bare din bærbare pc, Mac, smartphone eller tablet. Du kan også benytte de stationære pc’er på stedet. Der er trådløst og kablet Internet. Der er desuden socialt samvær med en kaffepause.

Alle onsdage kl. 13-16 undtagen helligdage.

Henvendelse

Poul Søgaard, tlf. 22 26 27 04
E-mail: poulksoegaard@gmail.com   

Filmen om Høje GladsaxeLiv

Der er blevet lavet en film på 6 minutter og 42 sekunder om Høje GladsaxeLiv-projektet, der fandt sted i maj/juni 2018 på Kirketorvet i Høje Gladsaxe. En af Seniorklubbernes klubber, Seniorfoto- og Videoklub og dens fotoudstilling om projektet, bliver nævnt i den.


Fotoudstillingen er blevet vist på Gladsaxe Hovedbibliotek i august, Gladsaxe Rådhus i september 2018 og i Haraldskirken i Høje Gladsaxe i november 2018. Seniorklubbernes formand Ulla Reitz og Seniorfoto- og Videoklubbens formand Lars Laursen er med et par gange i løbet af filmen.


Se om der er andre, du kender fra området, som er med. Den kommer ikke rundt om alt - f.eks. har den meget lidt om Haraldskirkens aktiviteter i løbet af projektet men derimod en hel del om Grønnemose Skoles projekter.


Det er Oliver Benameur, der har lavet filmen. Tag et kig på den. Du kan også få den vist i fuldskærmstørrelse.

Omtale af Ældreprisen 2017 i seniorbladet 60+

Gladsaxe Kommunes seniorblad "60+" havde i marts 2018-nummeret en artikel om uddelingen af kommunens Ældrepris 2017 til Lars Laursen, der er sekretær for Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe, formand for Hjemmevideo- og Fotoklubben i Gladsaxe (nu Seniorfoto- og Videoklubben) og frivillig og med i ledelsen af PC-mødestedet - alt sammen i Seniorklubberne. Her kan du læse den. Klik på billedet for at få det vist stort. 

Lars Laursen, frivillig i Seniorklubberne, modtager Gladsaxe Kommunes Ældrepris 2017

Der var et diplom og en buket blomster og ikke mindst 10.000 kr. til prismodtageren, der takkede og sagde, at han var en stolt prismodtager, til borgmester Trine Græse, Seniorrådet og de mennesker der har indstillet ham til Ældreprisen. Videoen herover viser uddelingen onsdag den 13. december 2017 til en julefrokost i Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe. Klik på videoen for at afspille den. Optagelse og redigering: Johnny Bjørnestad. Varighed: 12:35 minutter.

Gladsaxe Kommunes Ældrepris uddelt til en person i Seniorklubberne


Onsdag den 13. december 2017 blev Gladsaxe Kommunes Ældrepris uddelt endnu engang. 

Tidligere er den gået til Kirsten Christophersen, der var formand for Seniorklubberne og formand for OK-Klubben samme steds. Siden er den gået til den nuværende formand for Seniorklubberne, Ulla Reitz, der også er formand for Aktivitetskredsen, som er en af Seniorklubberne, og som har flere forskellige aktive grupper. 

I år 2017 gik den til Lars Laursen fra Bagsværd, der er aktiv i Seniorklubberne. 

Ældreprisen gives til en ildsjæl, der har gjort sig særligt gældende inden for det frivillige arbejde for seniorer i kommunen. 

Ud over æren følger der et diplom og 10.000 kr. med som gave og tak for indsatsen. 

Mens Lars Laursen sad og spiste til PC-mødestedets julefrokost i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe (han er frivillig i datastuen dér), trådte Gladsaxe Kommunes borgmester Trine Græse sammen med flere medlemmer af Seniorudvalget og Seniorrådet inklusive den kommende formand for det, sundhedsdirektøren i kommunen, ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg, Johnny Bjørnestad med filmkamera fra Hjemmevideo- og Fotoklubben i Gladsaxe (nu Seniorfoto- og Videoklubben), en fotograf fra Gladsaxe Bladet og flere andre personer fra Seniorklubberne, ind i lokalet.

Borgmesteren nærmede sig, hvor Lars sad. Pludselig titulerede hun ham, "Kære Lars..." og holdt til hans store overraskelse en tale for ham. 

Lars var blevet indstillet til at modtage og havde fået Gladsaxe Kommunes Ældrepris 2017, som går til en ildsjæl for det frivillige arbejde for seniorer i kommunen. Han har udført frivilligt arbejde i en årrække som underviser på IT-kurser for pensionister; som sekretær for Seniorklubberne; som frivillig i datastuen PC-mødestedet, som er for pensionister; og endelig som formand og medstifter af Hjemmevideo- og Fotoklubben i Gladsaxe, der som bekendt også er for pensionister. 

Borgmester Trine Græses tale lød således:

Kære Lars,

Vi er samlet her i dag af én eneste grund. Og det er på grund af dig. For du skal have Gladsaxe Kommunes Ældrepris 2017. Det skal du, fordi du i en årrække har brugt rigtigt meget tid og energi til gavn og glæde for andre her i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.

Gladsaxe Kommune giver Ældreprisen til borgere, der yder en ekstraordinær indsats til glæde for kommunens ældre. Og det er der mange, der er enige med os i, at det gør du. For hele 55 mennesker har indstillet dig til årets Ældrepris. Det er meget imponerende.

Det er 12 år siden, at Ældreprisen blev uddelt første gang. Og rent faktisk gik prisen dengang til en, som har betydet rigtigt meget for dig - nemlig Kirsten Christophersen - den tidligere formand for OK-Klubben, som desværre ikke er hos os mere.

Hun var den, der - om jeg så må sige - ”opdagede” dig. Hun opfordrede dig til at tage herned i Seniorklubberne for at se, om ikke det var noget for dig. Og det gjorde hun klogt i. For nu står vi så her 9 år senere og hædrer dig for din indsats.

Du har involveret dig i det meste her. Du kan slet ikke lade være. Og du gør det med stor indsigt, klogskab, dygtighed og rolighed.

Du er sekretær for husmødet, en styregruppe for alle brugerne i Seniorklubberne. Og du har lagt kræfter i bestyrelsen for PC-mødestedet.

Du har også været formand for Hjemmevideo- og Fotoklubben i Gladsaxe. Ja, rent faktisk var du med til at starte Fotoklubben i 2012. Og når Fotoklubben er så stor en succes, så er det fordi, du har en særlig evne til at sætte dig ind i - og hjælpe - med alle mulige foto- og videoprogrammer. Nye programmer bliver omhyggeligt studeret, inden du laver undervisningsmaterialer og selv underviser klubbens medlemmer.

Nu er det nok ikke en tilfældighed, at du er så god til alt det, du har kastet dig ud i. For du har studeret pædagogik og er IT-uddannet.

Og så er du jo også forfatter. For du har udgivet flere bøger bl.a.: ”Lær Digital Post at kende”, ”Bogen om Nem-ID” og mange flere - til gavn for ældre medborgere.

Du er også husets webmaster og redaktør for jeres velbesøgte hjemmeside. Her kan man få alt at vide om de 7 klubber, der holder til i huset. På grund af din indsats med hjemmesiden er Seniorklubberne i Høje Gladsaxe blevet kendt i vide kredse, og I tiltrækker stadig flere medlemmer til jeres aktiviteter.

Ja, man bliver helt forpustet, når man hører om alt det, du har haft fingrene i. Og når man så læser begrundelserne fra de mange medlemmer, der har indstillet dig, så bliver man glad. Glad og taknemmelig over, at der findes mennesker som dig. Derfor vil jeg også lige læse lidt op fra nogle af de mange indstillinger, som har gjort, at det blev dig, der står her i dag og skal modtage årets ældrepris.

”Hver uge, året rundt, yder han en utrættelig og aldrig svigtende indsats. Hvis Lars påtager sig en opgave i Seniorklubberne, kan man regne med, at den bliver udført til punkt og prikke - og selvfølgelig frivilligt og ulønnet.

Uanset hvem, der kommer til Lars, er han altid indstillet på at bruge sin viden og sin indsigt til at hjælpe. Ingen går forgæves til ham, hvis et PC-problem skal løses, en hjemmeside rettes, teksten på en plakat eller folder formuleres lidt fiksere, eller et fremvisningsudstyr volder kvaler midt under et møde.

Lars stiller sin viden og dygtighed til rådighed, altid med et venligt smil og en engleblid tålmodighed. Og ingen har nogensinde hørt ham udtale sig negativt om andre - en egenskab, der har stor værdi i et hus med så mange, forskelligartede mennesker og temperamenter.

En person, der yder en så værdifuld indsats for sine medmennesker og for sin kommune, fortjener at blive værdsat og synliggjort. Og derfor synes vi, at Gladsaxe Kommunes Ældrepris 2017 bør gives til Lars, som den ildsjæl han er, og som et inspirerende eksempel for andre.”

Jeg synes ikke, det kan siges meget bedre. Du har virkelig fortjent det.

Så på Byrådets vegne overrækker jeg dig hermed Gladsaxe Kommunes Ældrepris 2017 i anerkendelse af din fantastiske indsats for de ældre her i Gladsaxe. Hjertelig tillykke med prisen, Lars.

Prisen er på 10.000 kr., et diplom og blomster.   

Lars takkede selv mange gange for denne ære og pris over for borgmesteren og de fremmødte  og alle de 55, der havde indstillet ham.

På billedet herover ses Lars sammen med borgmester Trine Græse, der udover at overrække prisen også gav ham et kram. Foto: Ole Nielsen, Ældrestyrken.

Lars modtog et diplom af borgmesteren som bevis på tildelingen af Gladsaxe Kommunes Ældrepris 2017.

Lars modtog et diplom af borgmesteren som bevis på tildelingen af Gladsaxe Kommunes Ældrepris 2017.

Gladsaxe Kommunes Ældrepris er nu gået til tre personer i Seniorklubberne

Ældreprisen er nu blevet uddelt til hele tre personer i Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe:

- Formand Kirsten Christophersen fra OK-klubben i 1995. Kirsten er ikke mere iblandt os.
- Derefter fik formand Ulla Reitz den i 2014.
- Og i 2017 fik sekretær, formand og frivillig Lars Laursen den.

Godt gået!

Optaget og redigeret af Johnny Bjørnestad og Inger Schleicher fra Filmklubbens Venner af 2012.

Varighed: 10 minutter.

Ulla Reitz får Ældreprisen 2014

Fra Gladsaxe Kommunes seniorblad 60+ nr. 1 2015.

Fra Gladsaxe Kommunes seniorblad 60+ nr. 1 2015.

3B's (et af boligselskaberne i Høje Gladsaxe) beboerblad fra maj 2015 omtaler også Gladsaxe Kommunes overrækkelse af Ældreprisen 2014 til Aktivitetskredsens formand Ulla Reitz som en del af et tema om frivillighed.

3B's (et af boligselskaberne i Høje Gladsaxe) beboerblad fra maj 2015 omtaler også Gladsaxe Kommunes overrækkelse af Ældreprisen 2014 til Aktivitetskredsens formand Ulla Reitz som en del af et tema om frivillighed.

Artikler om Ældreprisen 2014 til Aktivitetskredsens Ulla Reitz

Ulla Reitz.

Ulla Reitz.


Der blev skrevet på nettet om overrækkelsen af Ældreprisen 2014 til Ulla Reitz:

På Gladsaxe Kommunes hjemmeside: Gladsaxe Ældrepris 2014 til omsorgsfuld ildsjæl

På Gladsaxebladets hjemmeside: Prismodtager blev lokket til møde

På Gladsaxebladets hjemmeside: En ildsjæl fra Høje Gladsaxe

Webmaster

Lars Laursen

E-mail: lars.laursen1961@gmail.com 
Tlf. 24 83 16 96.